Opgørelse af gl. urørt konto – banken vil ikke dokumentere udbetaling

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Per NorrungForfatter
    Indlæg
  • #381680
    Per NorrungForfatter

     

    Er et pengeinstitut forpligtet til at dokumentere hvortil saldoen på en opgjort konto er overført,


    også selvom kontoen kun har eksisteret kortvarigt og så lang tilbage som i 2007?


     


    Baggrunden for spørgsmålet:


    I 2007 havde jeg et korterevarende aftaleindskud 3/1 – 11/4 2007 til 4 % p.a. 


    Jeg kan se rentebeløbet på min skatteopgørelse for 2007, hvor indestående ultimo året er angivet til 0 kr.


    Trods grundig søgning på mine kontooversigter hos min eneste bankforbindelse (dengang og nu)


    ses det indsatte beløb ikke udbetalt, hverken i 2007 eller siden.


     


    Jeg har bedt pengeinstituttet udbetale beløbet eller alternativt meddele mig til hvilken konto beløbet er overført,


    men man beder i stedet mig dokumentere at jeg ikke har fået pengene udbetalt. 


    Det finder jeg umuligt eller i hvert fald grænseoverskridende, da jeg i så fald skulle give pengeinstituttet


    adgang til samtlige posteringer i 16 år.  Selvom jeg gjorde dette ville man i øvrigt kunne hævde,


    at jeg måtte have en anden konto eller anden bankforbindelse, hvortil pengene var overført.


    Kan nogen svare på spørgsmålet øverst?

    #381700
    morsdrengForfatter

    Du har i et pengeinstitut  haft en konto som er udgået i 2007. Nu 13 år efter vil du have, at banken skal dokumentere at pengene er udbetalt og til hvem.

    Banken har kun pligt til at gemme bogføringsbilag i 5 år, hvorfor du ikke nu kan forlange at banken nu skal fremlægge den ønskede dokumentation. Iflg. årsopgørelsen fra SKAT for 2007 har du fået tilskrevet rente på kontoen og dens indestående var ved årets udgang “0" = kontoen er udgået i løbet af 2007. Men du får hvert år også årsopgørelse fra banken, som også må have vist at kontoen er udgået i løbet af 2007. Så det er noget sent du reagerer.

    At du skal dokumentere at du har fået pengene udbetalt i 2007 lyder mærkeligt og må skyldes en misforståelse hos enten banken eller dig.

    Du kan indbringe sagen for Det Finansielle Ankenavn (tidligere Pengeinstitutankenævnet) men prøv inden at læse dets afgørelse 580/2012 og andre afgørelse om spørgsmålet

    #381702
    Per NorrungForfatter

    Kære Morsdreng.

    Tak fordi du tog dig tid til at svare mig.

    Du lader til at være godt inde i bankjura modsat mig.

    Jeg har nærlæst den ,ankenævnsafgørelse 580/2012, du henviser til.

    Det undrer mig, at der i denne ganske rigtigt nævnes, at banker kun har pligt til at opbevare bogføringsbilag i 5 år,

    men derefter står der, at fordringer på banker først forældes efter 20 år.

    Vi mener at have en fordring som er 13 år gl.  Hvis banker kan slette al information ældre end 5 år

    så vil mange som jeg jo have vanskeligheder med at få udbetalt indskud, der er af ældre dato end 5 år.

    Ligger der information i banken – udover bogføringsbilag – som kan belyse,

    om kunder har uopgjorte konti og dermed retmæssige krav på udbetaling?

     

    Venlig hilsen. Per Nørrung

     

    #381703
    Per NorrungForfatter

    PS.  Sagt på en anden måde:

    Kan en bank når 5 år er gået altid afvise fremsatte krav vedr. ældre konti

    ved at henvise til reglen om at bogføringsbilag kun skal gemmes i 5 år?

    Så har jeg og andre der mener at have indskud rækkende 5-20 år tilbage,

    jo ikke en chance for at komme i gennem med kravene.

     

    #381713
    morsdrengForfatter

    Forældelseslovens § 7: For fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter el.lign., herunder på tilskrevne renter, er forældelsesfristen 20 år regnet fra den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen.

    Det fremgår af afgørelsen fra PI-Ankenævnet, hvor kontoen ligesom i dit tilfælde var et aftaleindlån, at kontoen må antages at være udgået ved aftalens ophør og derfor ikke længere er eksisterende. Mon ikke man i din sag vil nå til samme resultat. I øvrigt omfatter et aftaleindlån normalt større beløb, hvorfor man vil og bør reagere angående placering af indeståendet når kontoen ophører. Forældelsesfristen betyder IKKE, at man blot der endnu ikke er gået 20 år fra sidste postering på kontoen, kan kræve at få dokumentation for hvad der er blevet af pengene udover de 5 år hvor banken er forpligtet til at gemme materialet.

    Men det er i sidste ende en konkret vurdering som du evt. kan indbringe for Det Finansielle Klagenævn.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.