Hvis banken eller finansieringsselskabet har pant i bilen, betyder det, at de har ret til at tage bilen, hvis gælden i bilen ikke bliver betalt tilbage.
Det vil sige, at hvis du køber en brugt bil af en privat, hvor sælger har stillet bilen som garanti – og ikke har betalt sin gæld tilbage – har banken ret til at inddrage bilen. Også selvom bilen har skiftet ejer. Pantebrevet følger nemlig bilen, lige meget hvem der ejer den.
Derfor skal du altid tjekke, om der er gæld i bilen, inden du køber en brugt bil. Det gør du via Den Digitale Bilbog, som kan vise om ejeren har et billån.
Hvis det viser sig, at der er gæld i bilen, er det en god ide, at du indbetaler pengene for bilen til sælgers bank. Du skal ikke indbetale pengene til sælgers lønkonto, men få sælger til at oprette en depotkonto, som du kan sætte pengene ind på. Husk, at du skal have en på skrift fra sælgers bank, at de sletter panten i bilen, når du overtager bilen.
Ender du i den uheldige situation, at du køber en bil med gæld i, og sælger ikke betaler sin gæld ud, så kan du ende med at skulle betale gælden til banken, hvis du vil beholde bilen.