Hvad koster det at bygge et hus?

Udgifterne til projekt “byg hus” kan variere meget alt efter, hvor i landet du skal bygge. Du kan som udgangspunkt regne med en kvadratmeterpris på omkring 12.000 kr. og et tillæg på 1 million kr. for at bygge et hus.

 

Standardpris plus ekstraomkostninger

Inden man beslutter sig for at bygge et nyt hus, er der flere ting, man er nødt til at inddrage i budgettet og i overvejelserne. Det kan blive en omkostningsfuld affære, hvis man ikke er opmærksom på alle de udgifter, der kan følge med i byggeprojektet, men som måske ikke er en del af standardprisen. Mange byggefirmaer tilbyder standardhuse til en standardpris. Det betyder naturligvis, at ændringer i forhold til den standard har en pris. Derfor vil det personlige præg, som man gerne vil have i sin drømmebolig, med stor sandsynlighed gøre projektet dyrere.

 

Hvad koster et nybyggeri i ekstraomkostninger?

Som udgangspunkt skal man regne med en kvadratmeterpris på omkring 12.000 kr. og et tillæg på 1 million kr. Et tillæg på 1 million kr. lyder umiddelbart af meget, men det er blandt andet til at dække omkostninger til at sætte sit personlige præg på boligen i form af f.eks. solpaneller på taget, jordvarme, hårde hvidevare, spots, anden køkken leverandør osv. Alt sammen noget der kan betyde ekstra omkostninger til budgettet.

Hvilken stand er byggegrunden i?

Byggegrundens stand er vigtig, når man overvejer at sætte et hus på den. Hvis det er en ny grund, hvor der ikke tidligere har stået et hus, skal der laves nye installationer, ligesom der skal laves kloak, terrænregulering samt en mulig ekstra fundering for at sikre, at huset står solidt. Alle disse ekstraudgifter kan få den samlede pris på huset til at blive højere end først antaget og er derfor noget, som man er nødt til at være opmærksom på. Sørg derfor for at få specificeret hvilke omkostninger, der er med i byggeprojektet og – især – hvilke omkostninger, der ikke er omfattet af projektet.

Byggefirmaerne er normalt rigtig gode til at lave huse, men vi anbefaler, at man får en uvildig ekspert til at være med til at gennemgå huset enten løbende gennem byggeriet eller til sidst, da en ekspert kan være bedre til at vurdere kvaliteten af det arbejde, som er udført, end en selv.

Hvor meget kan du låne til at bygge hus?

Du kan købe bolig for

3.225.000 kr.

Få tilbud på din finansiering

Hvordan kan man finansiere et husbyggeri?

Huset kan finansieres enten ved en byggekredit eller ved et forhåndslån. Byggekreditten kan være en fordel, hvis betalingen for byggeriet skal falde i rater gennem byggeperioden. Her betaler du kun renter af de beløb, som du har trukket på kreditten. Ulempen kan være, at renten er lidt højere.

Forhåndslånet kan være en fordel, hvis betalingen for huset skal falde på en gang, når huset står færdigt. Ved forhåndslånet vil du normalt forvente at skulle betale en garanti-provision til banken, mens byggeriet står på. Størrelsen af denne provision udgør en procentdel af det lånte beløb.

Du kan overveje at bruge Mybanker til at hjælpe dig med at skaffe gratis tilbud på boliglån, banklånrealkreditlån eller lån til sommerhus fra op til tre forskellige banker. På den måde sikrer du dig, at du har den rette bank, der forstår dine behov som ejer af en ny bolig. Derudover kan det være en god idé at lave et “Byg selv hus budget”, så du på forhånd har et overblik over, hvad du har at gøre med. Desuden hjælper Mybanker også sine kunder med alt fra samlelån til investering og opsparing.

 

 

Hvad er prisen på et nyt hus?

Herunder kan du se en liste over estimerede udgifter, der kan være forbundet med et nyt “byg selv hus”.

  • Byggerådgiver, kontraktgennemgang, tilsyn, mm. (10.000 kr. – 40.000 kr.)
  • Bortskaffelse af forurenet jord (50.000 til 500.000 kr.)
  • Byggetilladelse (ca. 10.000 kr.)
  • Byggestrøm og byggevand (15.000 – 40.000 kr.)
  • El, stikkontakter, spots mv (50.000 – 200.000 kr.)
  • Ekstra fundering (50.000 – 750.000 kr.)
  • Facade, hvis man ønsker anden facade end standard (50.000 – 100.000 kr.)
  • Geoteknisk rapport (7.500 – 15.000 kr.)
  • Gulve, forskellige muligheder der afviger fra standard (20.000 – 200.000 kr.)
  • Ingeniørberegninger ved ændringer i konstruktion såsom højere loft mv. (20.000 – 30.000 kr.)
  • Jordvarme (125.000 – 250.000 kr.)
  • Køkken, bad og hårde hvidevarer (100.000 kr – 500.000 kr.)
  • Loftshøjde, højere end standard (0 – 100.000 kr.)
  • Lofter og loftsbeklædning (0 – 50.000 kr.)
  • Nedrivning af gammelt hus: (ca. 100.000 kr.)
  • Solceller (75.000 – 300.000 kr.)
  • Stikledninger, der sender el ind i huset og spildevand ud af huset (0 – 75.000 kr)
  • Tag, kommer an på tegl, fladt tag, valmtag osv. (0 – 500.000 kr.)
  • Tilslutningsafgifter: (25.000 – 50.000 kr.)
  • Vægge, udsmykning på vægge eller designer tapet (0 – 50.000 kr.)
  • Vinduer og døre, der afviger fra standarden (0 – 100.000 kr.)
  • Vand, varme og ventilation (0 – 75.000 kr.)

Kilde: holdhus.dk