Hvad er pant?

Når vi taler om emnet; lån, refererer vi oftest “pant” til den sikkerhed, en bank eller låneudbyder  kan kræve i forbindelse med f.eks. et billån, realkreditlån eller boliglån. Pant kan tages i forskellige typer af ejendom, herunder ejerbolig, andelsbolig, sommerhus osv., køretøjer, værdipapirer, eller andre værdigenstande.

Hvis du ikke overholder låneaftalen og tilbagebetaler lånet som aftalt, har kreditor eller banken ret til at tage ejerskab af den pantsatte ejendom og sælge den for at inddrive det beløb du mangler at tilbagebetale.

For eksempel, når du optager et boliglån, vil du typisk stille dit hus som pant for lånet. Hvis du ikke betaler lånet tilbage som aftalt, kan banken eller långiveren sælge huset for at få dækket det beløb, du skylder.

 

Hvad er et pantebrev?

Pantebreve er typisk de dokumenter, der beviser og giver banken den juridiske rettighed for banken over den pantsatte ejendom. I forbindelse med et boligkøb, er det pantebrevet der giver banker og realkreditinstitutter sikkerhed for realkreditlånet. Der er flere forskellige typer af pantebreve, men deres fællesnævner er, at hvis du som låntager ikke overholder dine betalingsforpligtelser over for banken eller realkreditinstituttet, kan banken vælge at sætte ejendommen på tvangsauktion for at få indfriet gælden helt eller delvist.

 

Hvem er panthaver?

En person eller et selskab, der har pant i en kapitalejers ejerandel som sikring for et tilgodehavende. I tilfælde af realkreditlån er realkreditinstituttet panthaver, da det kræver pant i ejendommen ved udstedelse af lån. I tilfælde af billån er det ofte en bank eller låneudbyder, som er pantehaveren.

 

Hvad er nettoprovenu?

Nettoprovenuet er pantebrevets hovedstol fratrukket alle omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen. Dermed er nettoprovenuet altså det beløb, som du får udbetalt.