Hvad er en fagforening?
En fagforening er en organisation, der arbejder for bedre løn- og arbejdsforhold for foreningens medlemmer. Det sker gennem forhandlinger, eller i nogle tilfælde strejke eller lockout for at lægge pres for arbejdsgiveren.
Hvorfor være medlem af en fagforening?
En fagforening kan have stor indflydelse på, hvordan din daglige økonomi ser ud, og kan hjælpe dig med at opnå bedre arbejdsvilkår. Samt generelt varetage dine interesser, når du er en del af arbejdsmarkedet. Fagforeningernes opgaver er hovedsageligt at hjælpe dig med at aftale løn- og arbejdsvilkår med din arbejdsgiver. Jo flere medlemmer fagforeningerne har, jo større pres kan de ligge på arbejdsgiveren, når de ligger i forhandling.
Gennem årene har fagforeninger etableret faglige fællesskaber indenfor forskellige fagområder. Det har resulteret i overenskomster, der sikrer lønmodtagerne bestemte forhold ift. minimumsløb, barsel, ferie og pension.
Fagforeningerne kan også hjælpe dig, hvis du arbejder i en konkursramt virksomhed, bliver fyret, syg eller er udsat for et dårligt arbejdsmiljø.
Hvad koster et medlemskab af en fagforening?
Prisforskellen mellem fagspecifikke og tværfaglige fagforeninger kan variere en del. De fagspecifikke foreninger har tradition for at støtte politiske partier, hvor i mod de tværfaglige ikke tager et politisk standpunkt.
Hvor mange fagforeninger findes der?
Der er tre faglige hovedorganisationer – LO, FTF og Akademikerne samt en række tværfaglige fagforeninger. Der findes mere end 60 fagforeninger i Danmark. Det kan umiddelbart virke som mange, men de dækker hvert deres fokusområde.
Du kan vælge mellem en fagspecifik eller tværfaglig fagforening. De tværfaglige fagforeninger bliver kaldt for gule fagforeninger. Den type fagforeninger er som regel større, og kontingentet er ofte lavere. Hvis det skulle komme til en lockout eller strejke, bliver du ikke påvirket, hvis du er medlem af en tværfaglig fagforening. Du kan derfor gå på arbejde som normalt, og din løn bliver ikke påvirket.
En fagspecifik fagforening er til gengæld specialisteret i lige netop dit fagområde. Det betyder, at du kan få relevante kurser, og andet tilpasset netop det du arbejder med.
Hvilken fagforening skal jeg vælge?
Om du skal vælge den tværfaglige eller fagspecifikke fagforening, kommer an på, hvad du vil have ud af medlemsskabet. Foretrækker du at have et medlemskab, der kender din branche, eller betyder det ikke så meget for dig? Derudover skal du vurdere om, du fx har brug for medlemstilbud, rabatter, billige privatforsikringer eller tilbud på ferieophold.
Prisforskellen på de to slags fagforeninger kan variere en del, hvor de fagspecifikke foreninger som regel er dyrere end de tværfaglige foreninger. Prisforskellen ligger hovedsageligt i, at de fagspecifikke støtter ofte politiske partier, hvor i mod de tværfaglige er politisk neutrale.
Fagforening som studerende
De fleste fagforeninger tilbyder et gratis medlemskab til studerende. Studerende har som regel ikke særlig mange penge, og derfor er fagforeninger noget, som oftest bliver nedprioriteret. For det meste har fagforeningen ikke de store omkostninger ved at tilbyde studerende et gratis medlemskab. Som studerende kan det være en god ide at tage imod tilbuddet om gratis medlemskab. Så kan du få hjælp, hvis der opstår en konflikt på dit studiejob, eller hvis du bliver fyret.
Det er altid en god ide at vælge den rigtige fagforeningen fra starten – også selvom det ikke koster noget at være medlem. Så behøver du ikke tage stilling til det, når du er færdiguddannet og har landet dit første job.
Hvis du er medlem af en fagforening gennem studietiden, er du dækket fra dag et som nyuddannet.
Historien om fagforeningen
De første fagforeninger blev etableret i Danmark i 1870’erne, og efterfølgende samlede de sig på landsplan i fagforbund. Formålet var at lægge pres på arbejdsgiverne, for at opnå langt bedre arbejdsvilkår. Det første mål var at sikre en 8-timers arbejdsdag frem for de +10 timer, som var en normal arbejdsdag dengang. Slogannet, som var omdrejningspunktet for arbejdsindsatsen var, 8-timers arbejde, 8-timers frihed og 8-timers hvile. Der skulle gå omkring 50 år, før det lykkedes at få ændret arbejdstiden, hvilket krævede flere strejker og forhandlinger.
