Hvad er en kassekredit?

En kassekredit en bevilliget ramme, som du kan overtrække din konto med. Hvis du overtrækker din lønkonto, vil du oftest blive trukket nogle meget høje gebyrer og i værste fald få din konto blokeret af din bank. Med en kassekredit, har du godkendelse til at gå i minus og med en kreditvurdering på plads, vil renter og gebyrer også være mere medgørlige end hvad du bliver opkrævet ved et ikke-godkendt overtræk.
Typisk vil en kassekredit være på mellem 10.000 og 50.000 kr. Dvs. du kan overtrække din konto med dette beløb, når det bliver nødvendigt.

 

Fordele og ulemper ved en kassekredit

En af de største fordele ved en kassekredit, er den fleksibilitet du opnår. Hvis du bliver ramt af uforudsete udgifter, kan det være svært at finde pengene – specielt sidst på måneden. Med en kassekredit har du muligheden for at betale dine udgifter og derefter tilbagebetale gælden i den rate der passer til dit behov. Det kunne f.eks. være praktisk, hvis vaskemaskinen bryder sammen sidst på måneden og kontoen er tæt på 0.
En kassekredit giver dig både rammen til at gå i minus på din konto, men tilbagebetalingen følger også et fleksibelt ramme. Typisk vil der være et loft på maksimalt 5 år, hvor pengene skal være tilbagebetalt, men udover dette, kan du selv vælge hvordan du vil tilbagebetale. Det betyder du måske den ene måned ikke tilbagebetaler én eneste krone, men den næste tilbagebetaler 500 kr. Du vælger selv, hvad du mener at kunne håndtere.

Fordelen ved en kassekredit, er muligvis også dens største svaghed. Fleksibiliteten, kan nemlig lægge op til usunde forbrugsvaner. Uden en kassekredit, ved du at du ikke kan bruge flere penge, når din konto er i 0. Med en kassekredit, har du pludseligt op til 50.000 kr. ekstra at bruge. Det kan være fristende og nogle har svært at ved administrere at benytte kreditten fornuften.

En anden udfordring er, hvordan du opfatter dit rådighedsbeløb, når du har brugt af kreditten. Med en kredit på 50.000, vil du kunne opleve at starte måneden i f.eks. -30.000, lige efter at have fået løn. Derefter ved du at alt forbrug i måneden, kun vil gøre din gæld større. Rent psykologisk er det en meget udmattende måde at opleve sin økonomi på, og nogle kæmper derfor med at få lukket gælden, når den først er oprettet. Hvis du er nervøs for at starte måneden i minus eller hvorvidt du kan modstå fristelse af muligheden for at trække fra kassekreditten, kan et forbrugslån være et bedre alternativ. Her er rammerne mere låste og du er tvunget til at afbetale på lånet hver måned, samtidigt med at du ikke starter måneden i minus.

 

Hvad er renten på en kassekredit?

Renten på en kassekredit ligger typisk mellem 3% og 15%.

Din rente på kassekredit afhænger dog meget af din bank og din økonomi. Det er vigtigt at du er opmærksom på at en kassekredit er et slags bevilliget overtræk. Hvis du ikke har en kassekredit, men overtrækker din konto, betaler du typisk en strafrente der er markant højere end satserne nævnt ovenfor. Desuden risikerer du at banken fryser dine konti, hvis du går i overtræk, uden at have en aftale om det.

 

Hvad koster en kassekredit?

Det er svært at definere hvad en billig rente på en kassekredit er, da det afhænger af din individuelle økonomi. Naturligvis vil du helst ligge i det lave rentespænd, men det er ikke en selvfølge at du kan få den rente. Der er du nødt til at afsøge markedet.

Der kan være et gebyr for at oprette en kassekredit, men i sig selv er der ikke noget gebyr for at have kassekreditten til rådighed. Det er først når du benytter kassekreditten du betaler renter. Det vil sige at du betaler et gebyr for den andel af kreditten du er overtrukket. Hvis du har en ramme på op til 10.000 kr., men ”kun” i øjeblikket benytter 5.000 kr. af kreditten, er det altså 5.000 kr. som der bliver trukket rente af.

 

Hvad er forskellen på en kassekredit og forbrugslån?

Hvor fleksibilitet på en kassekredit er relativt stor, er et forbrugslån ofte mere låst i sin sammensætning. Med et lån får du udbetalt et beløb og betaler fra det øjeblik renter at hele det beløb du skylder. Derudover vil et forbrugslån typisk være sat op som et annuitetslån, hvilket vil sige at der er en klart defineret løbetid og beløb du afdrager hver måned. Dette kan du ikke afvige fra. Det er mindre fleksibelt end kassekreditten, men skaber også bedre rammer for at du får tilbagebetalt din gæld i god tid, så omkostningerne ved lånet ikke løber fra dig.