Forbrugslån
Find det billigste forbrugslån til dig i samarbejde med Lendo – Din hjælpende hånd på lånemarkedet
- Få tilbud på forbrugslån med lav rente fra op til 21 banker
- Det er gratis og uforpligtende at ansøge om forbrugslån
- Lån op til 400.000 kr. til forbrug via Lendo
Lendo samarbejder med 21 banker
Sådan fungerer det
Ansøg
Ansøg om forbrugslån. Udfyld din ansøgning. Det tager kun et par minutter. Derefter indhenter Lendo tilbud fra op til 21 långivere.
Sammenlign
Du får de første svar inden for et par minutter. Så kan du nemt sammenligne dine personlige tilbud.
Vælg
Vælg det tilbud der passer dig bedst. Det er gratis at benytte Lendo, og tilbuddene er helt uforpligtende.
Forbrugslån med konkurrencedygtige renter
Lendo formidler forbrugslån mellem 10.000-400.000 kroner til en løbetid mellem 1-12 år. Pengene kan du bruge på netop det, du har brug for. Læs meget mere om forbrugslån længer nede på siden eller ansøg om et forbrugslån i dag og se dine lånemuligheder inden for 24 timer.
Få personlige lånetilbud fra op til 21 veletablerede banker og långivere
Det tager maks. 24 timer, men ofte får du svar med det samme, så du kan låne penge til forbrug hurtigt og nemt. Prøv Lendos låneberegner eller indsend en låneansøgning så du kan få et godt overblik over de renter og vilkår, som långiverne kan tilbyde netop dig.
Du er garanteret samme eller endda bedre lånevilkår, end hvis du henvender dig direkte til bankerne.
Lendo er helt gratis og uforpligtende for dig at benytte.
Ofte stillede spørgsmål - forbrugslån
Et forbrugslån er et lån til forbrug, hvor pengene ikke er øremærket til én bestemt ting, som det fx er tilfældet ved et billån. Når du tager et billån, skal du købe en bil for pengene, men med et forbrugslån kan du altså selv vælge, hvad du vil bruge pengene til.
Renten på forbrugslån varierer i høj grad fra bank til bank. Derudover afhænger renten af din privatøkonomi, og den kreditvurdering bankerne foretager.
Hos Lendo kan du modtage lånetilbud på forbrugslån med et rentespænd på 2,95% - 20,95%.
Ja, du kan sagtens tilføje en medansøger til din låneansøgning. Her vil du blive bedt om at udfylde yderligere information om din medansøgere og personen skal, på samme vis som dig selv, underskrive med NemID eller MitID.
Det kan være en fordel at tilføje en medansøger, hvis du har mulighed for det. Det stiller dig typisk i en stærkere situation og kan resultere i et billigere forbrugslån.
Har du brug for hjælp?
Lendos rådgivere sidder klar til at hjælpe dig.
- Ring til Lendo - 70 5000 10 (hverdage 09:00-16:00)
- Skriv til lendo - kundeservice@lendo.dk (Lendo svarer hurtigst muligt - altid indenfor en hverdag)
Lendo og Mybanker er begge ejet af den norske mediekoncern Schibsted, som også ejer danske DBA og Bilbasen. Lendo er nordens største sammenligningstjeneste for lån og samarbejder med en lang række långivere, så du nemt og hurtigt kan finde det billigste lån til dig.
Lad os kort fortælle dig om forbrugslån
- Hvad er et forbrugslån?
- Er forbrugslån et billigt lån?
- Hvem tager forbrugslån?
- Forbrugslån ved boligkøb
- Forbrugslån til ferie
- Hvilke banker samarbejder Mybanker med?
- Hvilke banker samarbejder Mybanker ikke med?
- Hvad er forskellen på et forbrugslån og andre lån?
- Forskellen på forbrugslån og kviklån
- Ansøg om forbrugslån
- Hvor meget kan jeg låne med et forbrugslån?
- Hvordan sammenligner jeg forbrugslån?
- Hvilke gebyrer og andre omkostninger er der på et forbrugslån?
- Hvad er fordele og ulemper ved et forbrugslån?
- Inden du tager et forbrugslån
- Husk at tjekke dit forbrugslån løbende
- Vores forbrugslånskunder er glade
Hvad er et forbrugslån?
Et forbrugslån er et lån til forbrug, hvor pengene ikke er øremærket til én bestemt ting, som det fx er tilfældet ved et billån, lån til campingvogn og mc-lån. Når du tager et billån, skal du købe en bil for pengene, men med et forbrugslån kan du altså selv vælge, hvad du vil bruge pengene til. Hvis du har flere forskellige forbrugslån eller kviklån, kan du også samle dine lån med et samlelån. Et forbrugslån vil typisk være et lån, hvor du hver måned afdrager på gælden, men du kan også få en kassekredit, der fungerer som et forbrugslån, men med større fleksibilitet.
Det vil sige, at du kan tage et forbrugslån, hvis du står og skal købe et nyt køleskab eller en ny cykel, betale en stor tandlægeregning eller hvis du skal ud at rejse. Med andre ord er det altså dig selv, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Vi ser, at forbrugslån ofte optages i forbindelse med en forestående rejse, et sølvbryllup, en konfirmationsfest, boligforbedringer eller ved køb af ny computer. Det kan også være et lån, du optager for at øge dit økonomiske råderum i en periode.
Forbrugslån kan altså være en mulighed, hvis du har akut brug for penge.
Grundet lave etableringsomkostninger ved forbrugslån, kan du, hvis du har en sund økonomi, overveje om det kan betale sig at låne penge via et forbrugslån i stedet for fx et billån, selvom renten her er lavere. Derfor skal du altid undersøge markedet grundigt for at sikre dig, at du får det bedste tilbud.
Men ligesom med alle andre lån, er det vigtigt, at du ved, hvad du gør, før du låner. Pengene skal trods alt betales tilbage, og det er vigtigt, at du har tænkt renter og gebyrer ind i dit budget, før du låner. Ellers kan du risikere at stå i en situation, hvor du ikke har råd til at betale lånet tilbage, og det kan have store konsekvenser for dig og din økonomi.
Et akutlån kan være nødvendigt
Har du akut brug for penge til en uforudset udgift, kan forbrugslån være en god løsning. Et 10.000 kr. lån kan gøre en stor forskel for dig og din økonomi, hvis du står i en situation, hvor du har brug for at låne penge hurtigt.
Er forbrugslån et billigt lån?
Om forbrugslån er et billigt lån, kommer an på flere ting. Både hvor meget du vil låne, hvor hurtigt du kan betale lånet tilbage, hvilken rente du kan tage lånet til, og hvad etableringsomkostningerne er. Herunder kan du læse om, i hvilke situationer et forbrugslån måske kan være et billigt lån.
Sådan finder du det billigste lån?
Hvis du er på udkig efter et nyt lån, står du måske og tænker; hvordan finder jeg det billigste lån? Mange omtaler det at lån penge som en jungle, og vi kan kun give dem ret. Det kan være svært finde hoved og hale i de mange billige lån, som tilbydes af forskellige låneudbydere. Men fat mod. Der er en håndfuld faktorer, som du kan holde øje med, når du sammenligner billige lån. Som en huskeregel skal du ALTID tjekke, at lånene har samme lånebeløb og løbetid. Det er vigtigt, hvis du vil sammenligne lån.
Undersøg ÅOP og find det billigste lån
Hvis du gerne vil finde det billigste lån, skal du altid kigge et låns ÅOP. ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent og tallet dækker over alle de omkostninger, der må være forbundet med et lån. Tallet fortæller dig altså, hvad lånet i sidste ende kommer til at koste dig, årligt.
Mange tror at renten er det vigtigste, og at en lav rente er lig med et billigt lån. Det er dog ikke altid sandt. Renten er den pris, du betaler for at have lånet. Et lån med lave rente og høje etableringsomkostninger er nemlig ofte dyrere end et lån med en høj rente og lave etableringsomkostninger. Selvfølgelig kommer det stadig an på størrelsen af renten og etableringsomkostningerne. Altså skal du ikke bare tage det først og bedste, som formodentligt er det billigste lån. Der er penge at spare, hvis du indhenter flere lånetilbud fra forskellige låneudbydere og sammenligner dem. På den måde er du sikker på, at du undersøger markedet og finder det billigste lån.
Hold øje med etableringsomkostninger.
Som sagt kan du hurtigt blive misledt ved lave renter og høje etableringsomkostninger. Etableringsomkostninger er blot en af de omkostninger, som du kan støde på, når du låner penge. Herudover kan der være administrationsgebyrer, etc. Det kan være svært at holde styr på regnearket med alle de forskellige tal og gebyrer. Derfor er det altid en god ide at fokusere på ÅOP, hvis du vil finde det billigste lån.
Løbetiden kan gøre en forskel
Udover ÅOP, renter og etableringsomkostninger, kan det også være en ide at kigge på lånets løbetid. Løbetiden er et andet ord for den periode, du har lånet. Altså den periode du skal betale pengene tilbage i. Løbetiden kan have stor betydning for den månedligydelse. Hvis du har en kort løbetid, betaler du ofte et højere beløb tilbage, hver måned. Hvis du har en lang løbetid, betaler du ofte et lavere beløb om måneden. Selvom det kan være fristende at have en lav månedligydelse, skal du huske at du betaler renter for dit lån i hele løbetiden. En lav ydelse er ikke altid lig med et billigt lån.
Hvis du er på udkig efter billige lån eller det billigste lån, er det altid en god ide at indhente lånetilbud fra forskellige låneudbydere og sammenligne dem. Vi har gjort forarbejder for dig og indhenter en række tilbud til dig. Øverst på siden finder du Lendos ansøgningsskema. Når du ansøger om forbrugslån via Lendo, kan du modtage lånetilbud fra op til 21 banker. På den måde kan du nemt afsøge markedet og sammenligne tilbud fra flere forskellige låneudbydere.
Hvem tager forbrugslån?
De fleste myndige personer med en sund økonomi kan ansøge om at få et forbrugslån. Forbrugslånet kan være en hjælp til personer eller familier, der har brug for nogle ekstra penge til at dække en ekstraudgift, som de har fået eller planlægger. Det vigtige i denne forbindelse er, at ligesom alle andre lån, skal man kun tage et forbrugslån, hvis man har mulighed for at betale det tilbage. Det er ikke sundt for den daglige økonomi, hvis man tager et forbrugslån til at dække tilbagevendende dagligdagsudgifter.
Forbrugslån ved boligkøb
Når du skal købe bolig, skal du selv kunne lægge 5% af boligens pris som udbetaling. 80 % af boligens pris kan du låne med et realkreditlån, og de resterende 15 %, skal du finansiere på en anden måde. De fleste vælger at finansiere de 15 % via et banklån, og her er det, at det kan være værd at overveje, om det er et forbrugslån, der skal hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Hvis du skal købe et sommerhus kan du finansiere 75% af sommerhuset værdi med et lån til sommerhus. Det resterende skal enten finansieres via et banklån eller egen formue.
Nogle forbrugslån er nemlig så konkurrencedygtige, at renten og etableringsomkostningerne er yderst attraktive. Og særligt hvis det ikke er et særlig højt beløb, du har brug for at låne. Hvis du har brug for at låne beløbet over en lang årerække, fx 30 år, sætter det nogle begrænsninger ift. forbrugslån, da nogle lånegivere har krav om, at du skal betale forbrugslånet tilbage inden for fx max 10 år.
Når du har et realkreditlån, betaler du bidragssatser til realkreditinstituttet. Bidragssatserne er en form for administrationsgebyr, og jo højere procentdel af din bolig, der er belånt med et realkreditlån, jo mere betaler du i bidragssatser. Den del af lånet, der er over 60 % af ejendommens værdi, kan være op til otte gange dyrere end den del af lånet, der er under 40 % af ejendommens værdi. Derfor kan det måske betale sig for dig at kigge på at finansiere noget af dit realkreditlån med et forbrugslån. Særligt hvis huset ikke er et af de dyreste på markedet.
Hvis du kigger på hus i et af yderområderne langt fra en storby, kan det være, at realkreditinstitutterne ikke vil låne dig op til 80 % af boligens værdi, da det er vanskeligere at få boligerne afsat i den del af landet. Derfor er realkreditinstituttet forsigtig med at låne for meget i forhold til boligens værdi. Her vil et forbrugslån måske kunne komme dig til undsætning.’
Der er også danskere der vælger at optage et forbrugslån, i stedet for et andelsboliglån.
Hvis du har brug for rådgivning til dit boligkøb eller anden form for økonomisk rådgivning kan det være en god ide, at kontakte din bank eller andre fagfolk, som kan hjælpe dig på vej. Du kan også undersøge, hvad et boliglån vil koste dig med Mybankers boligslånsberegner.
Forbrugslån til ferie
Nogle danskere vælger at tage et forbrugslån til at komme afsted på ferie for. Det kan især være relevant for familier, som i løbet af året har haft uforudsete udgifter, der har drænet ferieopsparingskontoen for penge. I sådan et tilfælde kan det være en god ide at undersøge forskellige forbrugslån, inden man beslutter sig for at låne. Der er forskel på lånene, og det er derfor vigtigt, at man har styr på ÅOP og hvad man skal betale tilbage. Så er man klar over, hvordan lånet kommer til at påvirke økonomien i dagligdagen, når man er kommet hjem fra ferie, pengene er brugt, og man skal til at betale lånet tilbage.
Hvilke banker samarbejder Mybanker og Lendo med?
Mybanker og Lendo samarbejder med en række af de banker i Danmark, der tilbyder nogle af de mest attraktive forbrugslån. Bankerne er typisk banker, der fokuserer på enkelte produkter, såsom forbrugslån. Det gør, at deres fokus primært er rettet mod at kunne lave så attraktive produkter, som muligt. Vi har lavet en forbrugslån oversigt på denne side, hvor priserne på forbrugslån hos Lendos partnerbanker fremgår. Der er også en låneberegner til forbrugslån, hvor det er muligt at indtaste størrelsen på det lån, som man har brug for, og hvor de relevante partnerbanker bliver vist med nogle af de priser og vilkår, som de tilbyder. Uanset hvilket lån du skal bruge er det generelt en god ide at benytte en låneberegner.
Hvilke banker samarbejder Mybanker & Lendo ikke med?
Mybanker og Lendo samarbejder ikke med udbydere af kviklån, da de ofte bliver meget dyre for forbrugerne. Nogle danskere kigger efter at kunne få et forbrugslån uden dokumentation eller at få et forbrugslån samme dag, som de ansøger. Det kan også ofte være praktisk, bare det ikke gøres på bekostning af en kreditvurdering af kunden. For mange – primært unge – mennesker havner i stor gæld netop fordi, de har haft let adgang til at kunne låne, men uden at have reel mulighed eller vilje til at betale lånene tilbage.
Hvad er forskellen på et forbrugslån og andre lån?
Den største forskel på et forbrugslån og andre lån er, at forbrugslån ikke er øremærket til noget bestemt. Derudover er der andre krav til et forbrugslån end andre lån. Det kan du læse om i næste afsnit.
En anden stor forskel er, at et forbrugslån ikke kan genbruges. Lad os tage et eksempel for at komme hele vejen rundt om dette. Hvis du tager et boliglån, tager banken pant i boligen. Det øger chancen for, at banken får sine penge igen, hvis du ikke kan betale lånet tilbage. Når banken tager pant i boligen, bliver lånet tinglyst, hvilket koster et beløb til Staten. Når du har betalt lånet ud, kan du tage et nyt lån i boligen, men denne gang behøver du ikke betale for tinglysningsomkostningerne, og derfor bliver etableringsomkostningerne lavere, anden gang du låner. Du har ikke samme mulighed med et forbrugslån. Hvis du vil tage et nyt forbrugslån, efter du har betalt det første ud, skal du betale for etableringsomkostningerne igen. Det gør selvfølgelig ikke den store forskel, hvis du kun skal låne til en ny cykel eller en tandlægeregning – eller hvis du har akut brug for penge – men hvis du skal låne til en båd (bådlån) eller skal have lån til motorcykel, kan det måske betale sig for dig at undersøge dine andre lånemuligheder.
Forskellen på forbrugslån og kviklån
Hvor forbrugslån kan variere i lånestørrelse og løbetid, vil kviklån ofte være karakteriseret ved relativt små lånebeløb og med kort tilbagebetalingstid. Nogle personer, der har akut brug for penge, vælger at tage et såkaldt kviklån, hvor man hurtigt kan få penge på kontoen. Selvom de fleste rådgivere, med indsigt i privatøkonomi, advarer mod at optage kviklån, er der fortsat mange, der vælger at optage et kviklån. Det kan især være hvis man har fået afslag i banken. Men kviklån er ikke billige lån. Faktisk er de ofte meget dyre lån, hvor låntager ender med at øge gælden til flere gange det oprindelige lån, som blev optaget.
Som rationel låntager, der har fået afslag på forbrugslån i banken, og derfor er interesseret i at tage et kviklån, skal man måske overveje årsagen til at man fik afslag i banken.
I Mybanker mener vi, at der skal være regler for udbydere af kviklån, så det bliver sværere at låne for personer, der enten ikke kan eller har evnen til at betale lånet tilbage. Vi ønsker ikke at opleve, at sårbare låntagere bliver fanget i en gældsspiral, hvor de er nødt til at tage et kviklån til at betale et andet ud med, og hvor gælden bliver større og større.
Ansøg om forbrugslån
Det er som regel noget hurtigere at ansøge om lån på nettet end at tage kontakt til banken. Når du tager et forbrugslån over nettet, får du som oftest svar på din ansøgning med det samme, og du modtager pengene på din konto indenfor få dage. Selvfølgelig varierer svartiden udbyderne imellem.
Der er forskellige krav til, hvem der kan optage et forbrugslån. Disse krav afhænger af, hvilken låneudbyder, du ønsker at benytte dig af, men det kræver langt mindre at blive godkendt til et forbrugslån end eksempelvis et boliglån. Det betyder til gengæld også, at renten er højere – det vender vi tilbage til senere.
Når du ansøger om lån, kan låneudbyderen have forskellige krav til dig. Fx kan nogle låneudbydere kræve, at du er en vis alder. 18 år er minimumskravet for at kunne få lov at låne, men nogle låneudbydere kræver, at du er helt op til 25 år, før du får lov at låne.
Ud over din alder, kræver låneudbyderen også, at du bliver kreditvurderet, når du ansøger om forbrugslån. Den kreditvurdering, du skal igennem, er ikke lige så omfattende, som når du optager et bil- eller boliglån. Men der er stadig nogle helt faste krav, som du skal leve op til. Du må eksempelvis ikke være registreret som dårlig betaler i RKI, og hvis du ansøger om lån til et større beløb, er der forskellige betingelser fra låneudbyderen, som oftest indbefatter, at du skal fremsende kopier af dine seneste lønsedler og årsopgørelse. Det sikrer, at du ikke ender i en situation, hvor du låner mere, end du har mulighed for at betale tilbage igen. Desuden kan der være krav om, at du er dansk statsborger, har en dansk folkeregisteradresse, dansk telefonnummer og en aktiv e-mailadresse. Du skal altså ikke blive overrasket, hvis banken beder om en række oplysninger, når du ansøger om lån.
Hvor meget kan jeg låne med et forbrugslån?
I princippet er det muligt at låne penge op til det beløb, som du har brug for, men vi anbefaler, at du ikke låner mere end nødvendigt, idet der er omkostninger forbundet med lånet, både i forbindelse med oprettelse og løbende i form af renter. Det kan du læser mere om herunder.
Selvom du i princippet kan låne det, du har brug for, så er der alligevel grænser. Som vi har nævnt herover, skal banken nemlig kreditgodkende dig, før du får lov at låne, og her kigger bankrådgiveren på din indtjening. Hvis du ikke tjener nok til at have mulighed for at betale det tilbage, som du gerne vil låne, vil du ikke blive godkendt. Så når vi siger, at du kan låne lige det du vil, så er der alligevel nogle begrænsninger.
Hvordan sammenligner jeg forbrugslån?
Før du ansøger om forbrugslån, er det vigtigt, at du sammenligner forskellige tilbud på markedet. Hvis du tager det første og bedste, du falder over, kan du risikere at betale alt for høje renter, eller en meget høj etableringsomkostning.
Hvis du ansøger om forbrugslån via Lendo. har du mulighed for at sammenligne forskellige forbrugslånsudbydere, før du vælger at låne penge. Her kan du modtage tilbud fra op til 17 forskellige banker, og dermed har du mulighed for at sammenligne lånene og finde det lån, der passer dig bedst, inden du vælger det endelige forbrugslån.
Den bedste måde at sammenligne forbrugslån, er ved at kigge på ÅOP, som er en forkortelse af årlige omkostninger i procent. ÅOP dækker over de omkostninger, der er i forbindelse med at oprette lånet, samt de renter lånetageren skal betale. Renterne og etableringsomkostningerne bliver lagt sammen og fordelt ud over de år, som du skal bruge til at betale lånet tilbage. Hvis det er tre år, viser ÅOP hvad dine omkostninger i procent er i løbet af et år.
Alle lånegivere forpligter sig til at oplyse, hvad lånets ÅOP er. På den måde kan du nemt sammenligne, hvilket lån der har de laveste omkostninger, før du ansøger om forbrugslån.
Det er ikke unormalt at se forbrugslån, der har en lav rente, men hvor etableringsomkostningerne er høje. Et eksempel kan være, at renten er 5,3 %, men at ÅOP alligevel løber op i 8,2 %.
Måske tænker du, at etableringsomkostningerne ikke er det, du gider hænge dig mest i, da det er renterne, der har betydning for din dagligdagsøkonomi. Men hvis du lige pludselig får mulighed for at betale lånet hurtigere ud, end du havde regnet med, så sparer du naturligvis renterne, men etableringsomkostningerne er allerede betalt, og dem får du ikke tilbage. Derfor kan det være en god ide at kigge grundigt på etableringsomkostningerne, inden du ansøger om lån.
Når du kigger på ÅOP i forbindelse med sammenligning af forbrugslån, skal du se på forskellen mellem ÅOP og renten. Hvis renten fx er på 5 % og ÅOP er på 5,2 %, så betyder det, at det er billigt at etablere lånet. Derfor skal du holde øje med, om renten og ÅOP er tæt på hinanden. Læs mere her.
Husk at bankmarkedet ændrer sig jævnligt, og derfor er det vigtigt at afsøge markedet jævnligt for at få de bedste vilkår. ÅOP kan også stige gennem lånets løbetid, hvis du betaler lånet af hurtigere, end du regnede med, da du oprettede det. Det er fordi gebyrerne bliver fordelt over en kortere periode. Dette er kun tilfældet, hvis du betaler hele lånets gebyrer, når du opretter lånet. Hvis du derimod betaler gebyrerne løbende, vil ÅOP kun ændre sig marginalt eller overhovedet ikke ændre sig.
Du kan sammenligne forbrugslån, i det du modtager tilbud fra Lendos lange liste af samarbejdspartnere, så du er sikker på, at du har dannet dig et godt overblik, inden du vælger et lån. Derudover kan det være en god idé at opsøge en bankrådgiver, der kan tage et kig på din økonomiske situation. På den måde sikrer du dig, at du har råd til at optage lånet.
Hvilke gebyrer og andre omkostninger er der på et forbrugslån?
Mybanker har kigget på, hvilken rente bankerne tilbød til de danskere, der brugte Mybanker til at skifte bank og at låne penge i anden kvartal 2019. Gennemsnitsrenten lå på 5,8 %, og den laveste rente lød på 4,74 %. Læs mere om det her.
Når det kommer til forbrugslånsrenter, er der stor forskel udbyderne imellem. Renterne afhænger af lånets størrelse, løbetid og din kreditværdighed. Dette skyldes, at låneudbyderen ved forbrugslån løber en større risiko, idet du som kunde ikke stiller sikkerhed for at låne i en fysisk genstand, som du eksempelvis gør ved bil- eller boliglån. Renten fungerer altså som låneudbyderens sikkerhed. Det vil sige, at hvis du har en solid privatøkonomi, kan du muligvis få lov at låne penge til en lavere rente. Dog er det vigtigt at huske på, at renten er individuelt beregnet. Derfor er det vigtigt at undersøge markedet og kigge på ÅOP for at være sikker på, at du får det bedste tilbud både på renten og stiftelsesomkostningerne. Løbetiden på de små lån er som regel kort, men denne kan variere fra en enkelt måned og helt op til 10 år på de større lån.
Hvad er fordele og ulemper ved et forbrugslån?
Som ved alle lån er der også ulemper og fordele ved de billige forbrugslån. Du kan låne penge hurtigt ved at ansøge om forbrugslån online. Hvis du ansøger om forbrugslån i banken, kan låneprocessen tage tid, da du først skal have et møde med bankrådgiveren og derefter vente på svar.
Nogen kan føle sig fristet af at ansøge om kviklån, da du får pengene udbetalt på din bankkonto hurtigt, efter du har søgt om et lån online. Det kan være fristende, hvis du har akut brug for penge til noget bestemt. Men vi anbefaler, at du overvejer billigere forbrugslån eller sparer op.
Små lån kan give dig frihed til selv at bestemme, hvad du vil bruge dine lånte penge til. Ved de billigste forbrugslån kan du være heldig at blive tilbudt en lav rente, nogle gange endda på 0 %, hvis det er dit første forbrugslån. Men du bør være opmærksom på, at der kan være store omkostninger i forbindelse med oprettelse af lånet, og at hvis du optager flere lån hos låneudbyderne, kan rentesatsen stige. Derfor er det som regel en bedre idé at spare op til de ting du skal købe i stedet for at låne penge, eller i det mindste være helt sikker på, hvilke betingelser du låner pengene under. Det er nemlig sådan, at hvis du ikke betaler dit forbrugslån tilbage til tiden eller overskrider den månedlige betalingsdato, er der store konsekvenser i form af gebyrer, og du kan risikere at blive registreret i RKI.
Derfor bør du spørge dig selv, om det virkelig er nødvendigt at låne eller om du kan vente lidt, og derved finansiere det du ønsker at købe med en opsparing. På den måde er du sikker på, at du har kontrol over din økonomi. Du kan også overveje at lave en opsparing gennem investering. Derved har du mulighed for at nede med en større sum penge, som du kan bruge til at finansiere dit køb med. En nem og populær måde at investere på i 2021, er ved at investere i indeksfonde. Yderligere skal du huske dine andre opsparinger, f.eks. børneopsparing, hvis du har børn.
Inden du tager et forbrugslån
Vi anbefaler, at du altid overvejer dine muligheder og din økonomi inden du beslutter dig for at låne penge – også selvom du har akut brug for penge.
Det kan være fristende at tage et forbrugslån, hvis du har akut brug for penge, men inden du låner, skal du nøje overveje, om det er det rigtige for dig, og om du har råd til at betale låne tilbage med de renter og gebyrer, der kommer oven i det beløb du låner. Hvis du ikke har råd til at betale forbrugslånet tilbage, bør du i stedet overveje, om du kan sætte penge til side i en periode og i stedet lave en opsparing, der kan dække forbruget. Du skal derfor gøre det klart for dig selv, om din økonomi kan holde til den ekstra udgift, som der på længere sigt kommer, når lånet skal tilbagebetales.
Når det så er sagt, så er det de færreste der kan gå igennem livet uden at låne større eller mindre beløb. Hvis du drømmer om et nyt køkken eller en båd, kan et forbrugslån være en god løsning. Så længe du har tænkt det hele godt igennem, inden du låner.
Husk at tjekke dit forbrugslån løbende
Hvis du allerede har et forbrugslån, er det ikke ensbetydende med, at du hænger på det indtil det er betalt ud. Lad os sige, at du tog et forbrugslån dengang renten var højere, og nu kan du se, at renten er faldet markant i forhold til det du giver.
Hvis du vælger at skifte dit nuværende forbrugslån ud med et nyt, skal du huske, at du ikke kun skal kigge på renten, men også holde øje med etableringsomkostningerne. Som vi har nævnt før, er ÅOP en god rettesnor, da ÅOP står for de årlige omkostninger i procent. Det er altså her du kan sammenligne, om det nye lån reelt set er billigere end det lån, du har nu.
Men du skal huske, at de etableringsomkostninger du sikkert allerede har betalt for dit oprindelige forbrugslån, er tabt. Det vil sige, at hvis du tager et nyt forbrugslån, kommer du til at betale etableringsomkostninger to gange. Hvis du vælger at skifte dit eksisterende forbrugslån ud med et nyt, skal du sikre dig, at ÅOP ikke er højere end renten. På den måde ved du, at der ikke er nogle etableringsomkostningerne på det nye lån, så når renten er lavere på det nye lån, kan du kun spare penge ved at skifte.
Hvor lang tid har jeg til at betale forbrugslånet tilbage?
Det er op til dig og den enkelte udbyder at bestemme, hvor lang tid du har til at betale lånet tilbage. Nogle udbydere kræver dog, at du betaler lånet tilbage inden for 10 år. Derfor er det vigtigt, at du tjekker betingelserne grundigt, inden du vælger at låne penge.
Jo hurtigere du betaler lånet tilbage, jo billigere bliver lånet i renter. Men hvis du ved, at du kan betale lånet tilbage over kort tid, så skal du være endnu mere opmærksom på etableringsomkostningerne.