Forum-svar oprettet

Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)
  • Indlæg
  • Hvad med at tage et F3 eller F5 lån i friværdien? Når midlerne i aftaleindskuddet er frigivet opretter du et nyt aftaleindskud som frigives kort før lånet skal rentetilpasses.

    Du vil få en højere rente på aftaleindskuddet end du skal betale på lånet. Dette vil hjælpe til at begrænse den samlede omkostning.

    Jeg forstår ikke hvorfor I vil betale SU lånet hurtigere end det er påkrævet. I kan jo sætte pengene i banken og få en højere rente end I betaler på SU lånet. Hvis I sparer pengene op i stedet giver det mere fleksibilitet om nogle år, hvor I så kan vælge om lånet skal betales eller om pengene skal bruges boligkøb. Renten på boliglånet hos banken til den tid vil jo være væsentligt højere end renten på SU lånet. Jeg kan da godt forstå at banken er glade for jeres løsning, da det er dem som kommer til at tjene på den.

    Jeg går ud fra at posten “Budget" indeholder bolig, forsikringer, a-kasse, licens?

    Umiddelbart synes jeg, at det virker meget fornuftigt, når man tænker på at det skal være holdbart i en længere periode. Det er vigtigste er, at I ikke kører sure i det, så hellere have en smule luft på nogle få poster.

    De ting som vil kunne gøre en betydelig forskel er som jeg ser det:
    – Sælg bilen og lev uden
    – Forøg jeres indkomst
    – Lev på en sten

    Hvis ingen af disse er relevante, så tror jeg ikke at I kan gøre så meget mere.

    De burde nok have valgt et andet ord end “tillæg".

    http://www.djoef.dk/Blade/TillidsPosten/TillidsPosten2009/TillidsPostennr12009/Flereharnurettilraadighedstillaeg.aspx

    “Rådighedstillæg er ikke til forhandling

    I alle overenskomsterne anvendes formuleringen – “(…)der påtager sig rådighedsforpligtelse."

    Ud fra formuleringen, kunne man tro, det var frivilligt, om den enkelte ville påtage sig rådighedsforpligtelse – eller at arbejdsgiveren selv kunne afgøre, om rådighedsforpligtelse skulle pålægges eller ej. Men det er det ikke! Realiteten er, at der skal udbetales rådighedstillæg og den enkelte kan ikke frasige sig rådighedsforpligtelsen.

    Det er kun Overenskomstforeningens bestyrelse, der har kompetence til at indgå aftaler om ændringer i rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen."

    Ja der findes nogle få undtagelser hist og her, men i praksis så er det et tillæg som alle får. Så håber jeg at vi kan slutte den diskussion.

    Omkring risikoen for at dumpe eller ikke få job, så er den selvfølgelig reel. Man skal bare huske at sammenligne med de andre mennesker som bankerne låner penge ud til. Det sker ofte at folk bliver skilt eller mister deres job, og så er det ligegyldigt hvor pæne tallene har set ud, da lånet blev optaget.

    Personligt ville jeg ikke gøre det, men det er da interessant at Nykredit gerne vil låne dig pengene. Det viser lidt om, hvad en god uddannelse har af betydning. “Almindelige mennesker" med din økonomi ville ikke have en jordisk chance for at få det lån. Banken kan nok se en betydelig risiko for at du kan komme i problemer de næste par år, men det betyder jo bare at de tjener endnu flere penge på renter og gebyrer. På lang sigt vil jeg gætte på at jurister er en sikker investering for dem.

    Beklager at mine indlæg er med til at kører debatten ud på et sidespor. Jeg bliver dog nødsaget til at rette faktuelle fejl.

    Ja ph.d.-stipendiater er nok nogle af de få som ikke får rådighedstillæg, men det gør så at sige alle andre.

    http://www.djoef.dk/R-aa-dgivning/L-oe-n/Offentligt-ansat/L-oe-n-i-staten/Nyuddannet-min-f-oe-rste-l-oe-n-i-staten.aspx

    For lige at slå det helt fast – “Hvis man ansættes som fuldmægtig i staten på nyt lønsystem ydes automatisk rådighedstillæg, uanset hvilken akademisk uddannelse, man har."

    http://www.dm.dk/LoenOgAnsaettelse/Loen/OffentligtAnsat/OffentligForvaltning/Fuldmaegtig.aspx

    Så en nyuddannet jurist tjener altså som absolut minimum 27.000 (31.000 inkl.pension). Det forudsætter dog at man ansættes i det offentlige og ikke får så meget som en krone i personligt tillæg. En startløn på 38.000 inkl. pension virker ikke urealistisk, da jurister er meget efterspurgte. Alligevel bør man selvfølgelig ikke budgettere med mere end “mindstelønnen".

    Alt dette betyder dog ikke, at jeg synes det er en god idé at købe bolig som studerende. Det kan jo være at drømmejobbet kræver at man flytter.

    En jurist vil være på AC overenskomsten og som minimum få ca. 27.000kr + pension som startløn i det offentlige.

    Hej ksa. Jeg synes det er flot at du samtidigt med en depression aktivt arbejder på at løse dine økonomiske problemer. Det er godt at du har fået reduceret dine omkostninger med en billig lejlighed og det er godt at du nedbringer din bankgæld hver måned. Det er meget bedre end hvad de fleste andre i din situation ville formå. Du ser meget sort på din situation lige nu, men den er altså ikke permanent, hverken hvad angår din økonomi eller din sindstilstand.

    Umiddelbart ser din økonomi ikke håbløs ud. 8000kr er meget at betale på et lån på 240k. Som det er nævnt i tråden kan det være en mulighed at flytte din NemKonto, men omvendt kan det også være en idé at lade tiden gå lidt og lade banken se at de rent faktisk får pengene af dig hver måned. Chancen for at de vil hjælpe kan kun blive større med tiden.

    Prøv at lade være med at fokusere på de umulige løsninger (at samle al gælden og at få hjælp fra familien) – det hjælper hverken på humøret eller økonomien. Der er helt sikkert nogle alternative løsninger, som du måske ikke synes er optimale, men som alligevel er bedre end status quo.

    Så længe du træffer fornuftige langsigtede beslutninger bliver det aldrig nogensinde “for sent" at gøre noget. Tværtimod vil tiden arbejde for dig.

    Foreningens økonomi er ikke problemet i denne forening. Gælden er lav så foreningen skal nok klare sig. Det mere interessante er, hvad der vil ske med andelskronen og boligafgiften. Andelskronen skal med meget stor sandsynlighed ned. Nu har jeg kigget lidt på det og den lejlighed i foreningen, jeg kan se står til salg, er der også et solidt afslag på. Om det er nok er svært at sige. Min umiddelbare bud er, at det er nok til at andelskronen stadig vil ligge højere ved næste regnskab. Jeg tror ikke at I umiddelbart vil komme til at tabe penge på den. Problemet kan opstå når I igen vil sælge den. Andelslejligheder med høj andelskrone og lav boligafgift er svære at finansiere. Hvis man ikke har en god portion frie midler bliver det dyrt at gå i banken. Når renten stiger bliver disse andelsboliger umulige at betale for flertallet af købere.

    Boligafgiften kan man være lidt bekymret for. Støre vedligeholdelsesarbejder vil sende den op. Jeg synes der er nogle tegn i regnskabet på at der er nogle projekter på vej. Hvis det er rigtigt vil andelskronen blive sænket og boligafgiften gå op. Det kan sagtens være til at leve med at betale lidt mere i boligafgift og med et afslag har I noget at give af i andelskronen.

    Det er svært at blive mere konkret. I bør undersøge, hvad der er på vej af vedligeholdelse. Mit bud er, at det er fint køb hvis tidshorisonten er 5år+. Er tidshorisonten under 5år, så er det måske lidt mange penge at risikere.

    Andelsboligkøb

    in: Privatøkonomi #156400

    I kan sagtens prutte om prisen på en andelslejlighed. På billederne ser det ud som om at lejligheden står tom. Det er jo et ganske godt udgangspunkt for at bede om et afslag i prisen. I stedet for at spørge sælger om han kan sætte prisen ned så ville jeg præsentere vedkommende for et konkret bud. Det er det jeg mener med afslag i andelskronen. Min fornemmelse siger mig at I skal have den her lejlighed ned i pris hvis I vil undgå at tabe penge på den.

    Generelt set er I jo i en super god situation. Jeres indkomst vil stige kraftigt i de kommende år og boligmarkedet er noget nemmere for førstegangskøbere end før finanskrisen. Det er bare så pokkers afgørende at I kommer ordentlig ind på markedet. Falder værdien med 200-300.000kr så er det noget der vil forfølge jer I mange år fremover. At købe til maksimalprisen i en andelsforening der er i gang med et vedligeholdelsesprojekt virker MEGET risikabelt.

    Andelsboligkøb

    in: Privatøkonomi #156382

    Det er umuligt at sige hvorvidt det er et godt køb uden at se foreningens regnskab og vedligeholdelsesplan. Generelt set er kombinationen af en meget høj andelskrone og lav boligafgift sjældent optimalt. Som markedet er lige nu bør man i de fleste foreninger købe til under den maksimalpris andelskronen er sat til. Der er selvfølgelig undtagelser fra dette.

    I må endelig ikke begå den fejl at sammenligne med ejerbolig markedet. Umiddelbart er lejligheden jo billig at sidde i og burde uden problemer kunne sælges igen til samme pris i et frit marked. Det hjælper jer bare ikke hvis maksimalprisen bliver sat ned til 400.000kr.

    Her er fire ting I skal sørge for at få svar på:
    Er der givet afslag i andelskronen?
    (et nej er et meget dårligt tegn)
    Er der hensat til vedligeholdelse på foreningens regnskab?
    (et nej er et dårligt tegn)
    Er der planer om større vedligeholdelsesprojekter indenfor de næste 5 år?
    (et ja er et dårligt tegn)
    Er vurderingen offentlig eller valuar og hvor høj er den?
    (her er jeg ikke helt skarp på, hvad den bør være, men mit bud er, at en vurdering over 15.000kr/kvm har stor risiko for at blive sat ned)

    Et negativt svar på mere end én af disse vil få alarmklokkerne til at ringe hos mig. Andelsboligmarkedet er svært at gennemskue. Det gør at man kan gøre gode køb, men også at man kan rende ind i noget rigtigt skidt. Sandheden kan som regel findes i foreningens regnskab.

    renter

    in: Privatøkonomi #150272

    Ikke hvis der er tale om et SU lån.

    Der er nok ikke så meget at gøre i forhold til banken. I stedet ville jeg tage fat i A-kassen. Hvis ikke de kan udbetale pengene til tiden så må I skifte til en anden der kan.

    Det er svært at sige om banken er urimelig uden at kende hele jeres økonomi og jeg er heller ingen ekspert. Det lyder dog som en noget risikabel beslutning at tage lån til et selvbetalende studie når økonomien er så stram, din kæreste er arbejdsløs og I er teknisk insolvente.

    En mulig fortsættelse her kan også være at der bliver sat alt for mange penge ind på din konto. De beder dig derefter hæve de overskydende penge og sende dem med Western Union. Senere vil du finde ud af at pengene er stjålet – f.eks. fra en hacket dansk netbank og stå til ansvar for hele beløbet. Det er mit bud på hvad der er ved at ske. Nogle har brug for en dansk “mellemmand" for at få penge ud af landet. Hos bankerne ringer alle alarmer hvis en dansk konto vil lave en stor overførsel til Nigeria – på denne måde slipper de udenom.

Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)