Til General Prier:
Tak for din kommentar.
Jeg mener det er en meget grov generalisering du kommer med. Du kan måske finde steder, hvor udbudsprisen er 15-20% over salgsprisen, specielt i hovedstadsområdet, men det gælder langt fra i hele landet. Der er faktisk steder, hvor priserne stiger endnu, fx. Thisted, hvor man forleden dag kunne høre, at huspriserne var steget med 500 kr om dagen det seneste år.
I øvrigt har ejendomsmæglerne ingen interesse i at vurdere husene helt vildt urealistisk – de har jo kun 6 måneder til at få huset solgt, hvis ikke de skal spilde en masse penge – de 2 ejendomsmægler, jeg har haft har faktisk lavet aftale på solgt eller gratis inden for 3 måneder – det gør man ikke, hvis man ikke føler sig rimelig sikker på at huset bliver solgt.
Det er klart, at der i markedet er en forventning om, at der skal gives et afslag, men en boligekspert udtalte i fredags i God Aften Danmark, at niveauet generelt lå på 5-10%, men at det selvfølgelig varierede ud over landet.
Det er selvfølgelig altid bedst at vente til man har huset solgt inden man køber – og det gør de fleste også – ulempen er, at det fuldstændig fastlåser boligmarkedet, så hvis der skal ske lidt fremdrift er det nødvendigt at nogen har modet til at købe før der bliver solgt. EDCs forsikring er også et forsøg på at hjælpe boligmarkedet i gang igen.
Vi var også af den overbevisning, at vi aldrig ville købe inden vi fik solgt, men tingene kan jo lige pludselig ændre sig. Vi havde 2 meget interesserede køber på hånden – uden at have huset til salg hos ejendomsmægler – det ene par havde være forbi 3 gange med 2 forskellige håndværkere, vi havde begge hyret advokat – og alt var i den skønneste orden. Vi følte os helt sikker på, at de vil købe.
I mens gik det hus vi selv havde i kikkerten i budrunde – og vi tog chancen og bød. Vi kunne glæde os over, at vi fik huset, men et par dage efter kom der skår i glæden, idet den interesserede køber sprang fra. Deres bank ville simpelthen ikke låne dem pengene – det var desværre lidt sent at finde ud af det. Vi tog hurtigt kontakt til den anden interesserede køber – desværre kunne vedkommende heller ikke låne penge i banken. Vi satte straks huset til salg hos ejendomsmægler – og derefter har markedet stort set være dødt.
Vi ville helt sikkert ikke have budt, hvis vi ikke havde haft disse købere på hånden – på den anden side er vi i dag meget glade for, at vi har fået drømmehuset, så vi har ikke fortrudt det, selvom det er blevet en dyr fornøjelse og det er en rigtig træls situation.
Nu har vi bare brug for at banken også vedkender sig et ansvar og hjælper os til at reducerer udgifterne. De accepterede jo i første omgang, at vi købte huset inden vi fik solgt det andet – de kendte risikoen for at det andet ikke blev solgt lige med det samme, ligesom vi gjorde. For banken er det en ren win-win situation. Når huset ikke bliver solgt tager banken sig godt betalt for at låne pengene – de løber en minimal risiko, da de jo får pengene, når huset sælges.
Jeg er ikke enig i, at kreditforeningerne vurderer ens – det er forøvrigt dokumenteret i undersøgelser i bl.a. Penge og Privatøkonomi. Kreditforeninger, der benytter ejendomsmæglere, har typisk vurderet priserne højere i disse test, som har været fortaget mens priserne har været opadgående – de har et langt større lokalkendskab end fx. Totalkredit, hvor vurderingsmændene skal dække et meget stort område. Nykredit vurderer også selv, men benytter sig også af Nybolig (der er forøvrigt vandtætte skoder mellem Totalkredit og Nykredit, selvom de har samme ejer).
Nu vil jeg i hvert fald teste vurderingen – i næste uge får jeg en vurdering fra Nykredit, så må vi se, hvem der har ret 🙂
Indlæg
