lisgram

Forum-svar oprettet

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Jens Hjarsbech
    Indlæg
  • Til Neloram

    Mange har i de seneste år oplevet at indekskontoens indestående var alt for lille ved udbetalingsperiodens start. Problemerne med indekskontrakter er opstået, fordi pengeinstitutterne har forrentet indekskonti med almindelig indlånsrente, og ikke som aftalt med højeste indlånsrente.

    De oprindelige regler forudsatte, at kontoen mindst blev forrentet med grundrenten på 4 ¼ %. Fra min udbetalingsperiode startede i 2012 og til 2021 faldt forrentningen hos Nordea fra 0,85 % til 0,05 %. Så renten er gået fra at være mindre gunstig til at være næsten ikke eksisterende.

    Pengeinstitutterne beregner egenudbetalingerne ud fra den aftalte udbetalingsperiode, og Udbetaling Danmark bruger  grundrenten til at fastsætte et minimumsbeløb for egenudbetalingerne.

    Da indekskonti i mange år var blevet forrentet med almindelig indlånsrente, og denne blev lavere og lavere, udbetalte pengeinstitutterne egenudbetalinger som var mindre end minimumsbeløbet.

    De udbetalte ydelser består af egenudbetalinger fra indekskontoen og af statens indekstillæg. Og finansministeren bestemte i 2011, at der ikke måtte udbetales indekstillæg, hvis pengeinstitutterne udbetalte egenudbetalinger, der var mindre end de fastsatte minimumsbeløb. Derfor bliver egenudbetalingerne forhøjet, og nogle af de sidste i ordningen vil få halveret deres aftalte udbetalingsperiode.

    Loven om en pristalsreguleret alderdomsopsparing trådte i kraft 1. april 1957, og adgang til at oprette indekskontrakter blev ophævet med virkning fra 25. november 1971. Se link til lovforslag om ophør af tegning af indekskontrakter.

    Da lovforslaget om ophør af ordningen blev behandlet, beregnede økonomi- og budgetministeriet at betaling af indekstillæg ville andrage 20 milliarder kr. opgjort pr. 1. januar 1972. Der blev ikke medregnet betaling af indekstillæg til forlængelser af udbetalingsperioder i opgørelsen, og jeg har undret mig over, at der udbetales indekstillæg i forlængelserne.

    Konsekvensen af høje og lave forrentninger af indekskonti  

    I 2009 bragte Jyllands-Posten en artikel fra Lunde-Kvong Andelskasse (som siden er fusioneret med Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn), hvor der blandt andet stod at:

    •          jo flere år der er penge på kontoen, jo flere år får man indekstillæg fra staten
    •          nogle i 2009 fik afkortet udbetalingsperioderne til 7-8 år, og andre fik ydelser i både 20 og 30 år.
    •          en 95-årig kvinde lige havde fået den sidste udbetaling efter en udbetalingsperiode på 28 år.
    •          nogle havde godt 100.000 kr. på indekskontoen og andre havde over 250.000 kr.

    Det er 15 år siden at Jyllands-Posten bragte artiklen, og siden har forrentning af indekskonti været jævnt faldende. I 2021 forrentede Nordea indekskonti med 0,05 %. Og i aftalen står der at indekskonti i udbetalingsperioden skal forrentes med grundrenten.

    Analyse af udbetaling af indekstillæg i den pristalsregulerede alderdomsopsparing

    Jeg har lavet en analyse der afdækker, hvor høje indekstillæg der bliver udbetalt i forlængede udbetalingsperioder.

    Det står i reglerne at den forrentning, der overstiger grundrenten i den aftalte udbetalingsperiode, skal anvendes til forlængelse af udbetalingsperioden. Der står også, at der skal udbetales indekstillæg, hvis prisudviklingen nødvendiggør det, men der står intet om, at der skal udbetales indekstillæg i forlængelser.

    Jeg mener at staten havde opfyldt aftalerne, hvis de kun havde udbetalt indekstillæg i de aftalte udbetalingsperioder.

    Hvis en person har en høj opsparing, bliver udbetalingsperioden yderligere forlænget, når der udbetales indekstillæg i forlængelsen. Omvendt bliver personer med små opsparinger snydt for indekstillæg, når egenudbetalingerne skal forhøjes til minimumsbeløbet, og de aftalte udbetalingsperioder derfor bliver afkortet.

    Se bankernes gennemsnitlige almindelige indlånsrenter fra ordningens start i 1957 til 2018. Rentesatserne fremgår af en statistik over bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter fra 1818-2018, som Danmarks Nationalbank har udgivet. Se link. Efter statistikken at dømme, har alle i ordningen fået forrentet deres indekskonto højere end grundrenten indtil omkring 1993, så dengang har der været overskud på alle indekskonti.

    Den lave forrentning gennem de sidste mange år, har medført at opsparingerne efterhånden blev så små, at forrentningsreglerne ikke kunne overholdes. Jeg ved ikke hvornår, de første pengeinstitutter begyndte at forrente indekskonti lavere end grundrenten på 4 ¼ %, men staten greb ikke ind. Til gengæld påbød finansministeren i 2011, at egenudbetalingerne skulle forhøjes, hvis de var mindre end minimumsbeløbet. Udbetalingsperioderne bliver derfor afkortet, og kontohaverne får kun udbetalt indekstillæg i den afkortede periode.

    Jeg har brugt følgende kilder i analysen:

    •  Udbetaling Danmarks hjemmeside om indekskontrakter. Se link:

                     pristalsregulerede ydelser for årene 2012 til 2024 (i 2022 lå der data fra 2012)

                     satser for indekstillæg for årene 2018 til 2024

    • Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks til at beregne pristalsregulerede ydelser for årene 1994 til 2017. Se link.
    • For årene 2025 til 2029 har jeg regnet med en årlig stigning på 100 kr. pr. kontrakt for pristalsregulerede ydelser.

    Beregningerne sammenligner udbetalingerne for følgende tre personer:

    • Person 1 er født i juni 1927 og oprettede 6 indekskontrakter i 1957. Udbetalingsperioden startede i juli 1994, blev forlænget fra 15 år til 28 år og ophørte i juni 2022.
    • Person 2 er født i juni 1945 og oprettede 6 indekskontrakter i 1966. Udbetalingsperioden startede i juli 2012 og ophørte efter 10 år i juni 2022 i stedet for efter 15 år. Det er mine egne data bortset fra fødselsmåneden.
    • Person 3 er født i juni 1952 og oprettede 6 indekskontrakter i 1971. Udbetalingsperioden startede 1. juli 2019 og ophørte efter 4 1/2 år i december 2023 i stedet for efter 10 år. Det er data, bortset fra fødselsmåneden, fra en kvinde, der i efteråret 2023 sagsøgte Danske Bank i Højesteret for at få erstatning for de manglende udbetalinger. Både Højesteret og Østre Landsret frifandt Danske Bank, og landsretten dømte hende til at betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Danske Bank. Link til sagen i Højesteret og Link til sagen i Østre Landsret.

    Jeg har lavet nogle beregninger som bl.a. viser:

    1.    hvor meget hver person fik udbetalt i indekstillæg i den faktiske udbetalingsperiode.

    2.    hvor meget hver person ville få udbetalt i indekstillæg i præcis den aftalte udbetalingsperiode.

    Sammenligning af de tre personers indekstillæg

                                                                                                       Person 1                   Person 2                 Person 3

    1)      Minimumsbeløb for egenudbetaling pr. år             7.273,00 kr.              13.548,00 kr.             18.048,00 kr.

              Faktisk udbetalingsperiode                                    juli 94-juni 22             juli 12-juni 22            juli 19-dec 23

              Aftalt udbetalingsperiode                                       juli 94-juni 09             juli 12-juni 27            juli 19-juni 29

    2)      Faktiske indekstillæg i 28, 10 og 4 ½ år              613.820,16 kr.            201.982,32 kr.             78.255,36 kr.

    3)      Indekstillæg i aftalt periode i 15, 15 og 10 år       277.895,88 kr.            329.476,56 kr.           213.651,36 kr.

              Aftalte minus faktiske indekstillæg                    – 335.924,28 kr.            127.494,24 kr.           135.396,00 kr.

    Ad 1) Det årlige minimumsbeløb for en given person er det samme i hele udbetalingsperioden. Person 1 startede udbetalingerne 18 år før person 2 og 25 år før person 3. Derfor er person 1’s minimumsbeløb meget lavere end de andres. Minimumsydelsen pristalsreguleres hvert år og er ens for alle. Den består af et minimumsbeløb og et indekstillæg, og fordi person 1 har et lavt minimumsbeløb, får hun udbetalt højere indekstillæg. Person 1 fik hvert år udbetalt mere end det viste minimumsbeløb som egenudbetaling fra indekskontoen. Person 2 og 3’s beregnede egenudbetalinger blev hvert år forhøjet til minimumsbeløbet og udbetalt fra indekskontoen. 

    Ad 2) Det er det årlige indekstillæg, der hvert år stiger med samme beløb som de pristalsregulerede ydelser. Person 1 fik udbetalt ca. 3 gange så meget i indekstillæg på 28 år som person 2 fik på 10 år og knap 8 gange så meget som person 3 fik på 4 ½ år.

    Ad 3) Hvis person 1 kun havde fået udbetalt indekstillæg i de aftalte 15 år, havde hun fået udbetalt under halvdelen af hvad hun fik i den faktiske udbetalingsperiode. Person 2 ville få mere end person 1 i indekstillæg, fordi udbetalingerne startede 18 år senere. Person 3 ville få mindst, fordi hun kun skulle have udbetalinger i 10 år.  I den afkortede periode fik person 2 udbetalt ca. 61 % og person 3 ca. 37 % af, hvad de ville have fået i indekstillæg i hele den aftalte periode.

     

     

     

    Til Jyden

    Her har du nogle links til folketinget, som viser de historiske dokumenter fra forslag til vedtagelse af loven i 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Link til loven.

    Jeg fandt også følgende to sager om indekskontrakter under ft.dk. Den 9. februar 2024 har Morten Messerschmidt (DF) fremsat to spørgsmål til erhvervsministeren:

    ·         § 20-spørgsmål S 536 Om banker, der har tilsidesat god skik om bankrådgivning. Link til sagen og link til erhvervsministerens svar

    ·         § 20-spørgsmål S 537 Om at hjælpe de mange kunder, der indgik indekskontrakter. Link til sagen og link til erhvervsministerens svar

    Morten Messerschmidt har henvist til Højesterets dom af 15. september 2023 (sag BS50048/2022-HJR). Erhvervsminister Morten Bødskov (S) afviser begge sager, og henviser til at Danske Bank ifølge Højesteret ikke har handlet ansvarspådragende i henhold til den gældende lovgivning.

     

    Til Jyden

    Jeg henvendte mig til Jyllands-Postens gravergruppe og bad dem skrive en artikel om hvordan ”Staten svigter pensionister der har indeksopsparinger”. Men Morten Pihl fra gravergruppen svarede mig i dag, at hverken de eller Jyllands-Postens nye erhvervsredaktion vil gå ind i sagen.

    Jeg havde sendt link til indeværende debat, og jeg havde medsendt diverse dokumentation med links til omtalte sager fra domstolene og Det Finansielle Ankenævn. Men det var altså forgæves!!

    NB: Jeg oprettede abonnement til Jyllands-Postens artikler (kun 49 kr. for 2 mdr.) og jeg har bl.a. læst nogle af de artikler, du omtaler. Jyllands-Posten har skrevet om problemerne med indekskontrakter, og det har været godt. Men alligevel er der ikke sket ændringer. Jeg er fuldstændig enig i, hvad artiklen den 6. oktober 2018 skriver om Nordeas dårlige kommunikation med kunderne om indekskontrakter. Og kommunikationen var ikke blevet bedre i 2022 end den var i 2018.

    Jeg tror at flere med tiden vil få udbetalinger i under halvdelen af den aftalte udbetalingsperiode. Så på et tidspunkt tror jeg at staten vil droppe reglen om, at egenudbetalingerne skal forhøjes til minimumsbeløbet, hvis de skal udbetale indekstillæg. Spørgsmålet er hvornår det sker, og om det får konsekvenser, at staten i en årrække har svigtet pensionister, der har indeksopsparinger.

    Til Jyden (og andre interesserede)
    Jeg kan se at du i mange år har været aktiv i debatforummet, og der er mange indlæg til nogle af de debatter, du startede tilbage i 2009 og 2012. I 2011 skrev Ældre Sagen et debatindlæg.

    1.    Den 11.10.2009 startede du debatten ”Indekskontrakter”, hvor du refererede til at Jyllands-Posten d. 10.10.2009 skrev en artikel på flere sider om at:

    ·         de fleste banker sjoflede kontohaverne med lave renter på indekskonti, så de aftalte udbetalingsperioder i mange tilfælde måtte afkortes

    ·         der var nogle, der dengang havde fået ydelser i 28 år, fordi de havde flyttet rundt mellem pengeinstitutter, der gav den højeste rente på indekskonti

    2.    Den 05.01.2012 startede du debatten ”Hvorfor er penge på en indekskonto ikke lige så gode som på andre pensionskonti” hvor du spurgte om nogen kunne forklare, hvorfor man ikke fik lige så meget i rente som på kapital- og ratepensioner.

    3.    I debatten ”Indekskontrakter mindste udbetaling” har Ældre Sagen den 24.11.2011 et anonymt indlæg, hvor de bl.a. skrev om:

    ·         at mange medlemmer havde henvendt sig, fordi de havde fået brev om at der havde været fejl i udbetalingerne

    ·         at der i et antal år var kontohavere, der havde fået lavere udbetalinger fra deres indekskonti end de fastsatte mindsteudbetalinger, og at Statens Administration havde besluttet at de manglende beløb i 2011 skulle hæves og udbetales fra deres indekskonti

    ·         at mange banker i mange år havde givet en meget lav rente på indekskontrakter, og da kontrakterne blev indgået var det forudsat at forrentningen mindst ville være 4,25 %

    ·         at Ældre Sagen tidligere havde skrevet til Finansministeren og påpeget at det ikke ville være muligt at opfylde betingelserne i kontrakterne med den lave forrentning, og at reglerne burde ændres

    ·         at det eneste man kunne gøre var, at flytte indekskontrakterne til en bank, der gav højere renter

    ·         at man kunne skrive til et folketingsmedlem (et medlem af finansudvalget).

    Ad 1) Jeg tror aldrig Politiken, som jeg altid har læst, har skrevet om indekskontrakter. I foråret 2024 sendte jeg en kronik om indekskontrakter til Politiken, men de ville ikke udgive den. Jeg sendte senere et kortere debatindlæg, som de heller ikke ville udgive.

    Siden Jyllands-Posten for næsten 15 år skrev en artikel om indekskontrakter, har især store banker som Nordea og Danske Bank givet kontohaverne langt lavere forrentning af deres indekskonti end aftalt (i 2021 var renten 0,05 % hos Nordea), og samtidig er kontohaverne blevet svigtet af myndighederne. 

    Det ville være rigtigt fint, hvis du enten:

    ·         skrev en kronik og sendte den til Jyllands-Posten

    ·         eller kontaktede Jyllands-Posten og fik dem til at skrive om, hvordan de aftalte udbetalingsperioder i de seneste år, er blevet afkortet mere og mere.

    Hvis Jyllands-Posten skrev om misligholdte indekskontrakter, ville andre aviser og medier kunne referere til artiklen og måske selv bringe indlæg om sagen. Mange af dem, der endnu får udbetalinger fra ordningen, og tror at alt går som aftalt, ville blive varskoet om, at deres udbetalingsperiode sikkert vil blive afkortet. Man kunne håbe på at sagen ville blive fulgt af pengeinstitutterne, Udbetaling Danmark, Finanstilsynet, ankestyrelsen, domstolene og finansministeren. Det kunne være der ligefrem ville ske ændringer og blive givet kompensationer!!!  

    Ad 2) Ifølge indeksaftalerne, skal indekskonti i indbetalingsperioden forrentes med højeste indlånsrente og en overrente, og det fremgår af hovedreglerne at forrentningen mindst skal være lig med grundrenten. I udbetalingsperiode skal indekskonti forrentes med grundrenten. Da min udbetalingsperiode startede i 2012 forrentede Nordea min indekskonto med 0,85 %. I 2021 var forrentningen faldet til 0,05 %. I følge Nordea har Pengeinstitutankenævnet (nu Det Finansielle Ankenævn) fastslået at højeste almindelige indlånsrente er defineret som den rente, alle kan opnå uanset kontobegrænsninger og programtilknytning. Denne rente var i 2021 lig 0,00 % og overrenten var 0,05 %. 

    Hverken Finanstilsynet eller Statens Administration greb ind, da forrentningen blev lavere end grundrenten, og det var det, der dengang hed Pengeinstitutankenævnet, der blåstemplede den lave forrentning.

    Resume
    De seneste år har mange fået afkortet den aftalte udbetalingsperiode med flere år. De fleste med indeksopsparinger har haft tillid til, at staten sørgede for, at pengeinstitutterne forrentede indekskonti som aftalt. Derfor har størsteparten af indekskontohaverne ikke selv overvåget forrentning af deres indekskonto. De yngste i ordningen har indbetalt til indekskontoen i 40 til 50 år, og de har troet på, at de ville få udbetalt ydelser fra kontoen i den aftalte udbetalingsperiode.

    Men staten har ikke grebet ind, når pengeinstitutterne har forrentet indekskonti lavere end aftalt. Jyden viser i sit seneste indlæg eksempler på, at der i 1995 og i 2009 var en forskel på 4,25 % mellem hvad forskellige pengeinstitutter har forrentet indekskonti med. Hos de store banker som Danske Bank og Nordea har forrentningen været meget lavere end grundrenten i mange år.

    Hos Nordea faldt forrentning af indekskonti i 2021 til 0,05 %. Alligevel har Finansministeriet ikke ville fravige kravet om at egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskontoen i hele dens levetid er forrentet med grundrenten på 4 ¼ %.

    Der står i indeksaftalen at indekskontoen i udbetalingsperioden skal forrentes med grundrenten. Men pengeinstitutterne overholder ikke aftalen, og i udbetalingsperioden forrenter de indekskonti langt lavere end grundrenten.

    Til Jyden
    Hvordan går det med dine udbetalinger? Du har næppe fået den aftalte grundrente i udbetalingsperioden, men hvor meget har du fået i rente siden udbetalingsperioden startede? Var din opsparing stor nok til, at den aftalte udbetalingsperiode vil blive overholdt? Får du højere ydelser end minimumsydelsen, eller bliver udbetalingerne forhøjet til minimumsbeløbet? NB: jeg regner med, at du har valgt variabel grundrente som beregningsrente.

    Til Jyden: tak for dine kommentarer. Når I (er I to eller flere?) har skiftet pengeinstitut så ofte, er det åbenbart mange år siden, at I blev opmærksomme på, at indlånsrenten på indekskonti var blevet lavere end aftalt. I må have brugt meget tid på at overvåge renten i forskellige pengeinstitutter og på at få flyttet indekskontrakterne. I følge Ældre Sagen er det ganske få, der har benyttet sig af muligheden for at flytte deres indeksopsparing til et andet pengeinstitut.

    Det var først efter at indekskontoen var tømt 5 år for tidligt, og der lå en meddelelse fra Nordea om, at jeg havde fået udbetalt min sidste udbetaling, at jeg selv opdagede at indekskontoen i mange år var blevet forrentet lavere end aftalt.

    Jeg undrede mig godt nok, da Nordea inden den første udbetaling i 2012 bad mig vælge mellem variabel og normal grundrente for udbetalingerne. Men de skrev, at det ville være muligt tilnærmelsesvis at fastholde den aftalte udbetalingsperiode, hvis man valgte variabel rente. Og fordi Pensionsinfo.dk viste, at jeg ville få pension fra Nordea indtil 2027 troede jeg, at der højst kunne være tale om få måneders afkortning.

    Det fremgår både af indeksaftalen og af hovedreglerne, at indekskonti mindst skal forrentes med grundrenten. Men det er aldrig dem Det Finansielle Ankenævn og domstolene refererer til i deres afgørelser.

    Indeksaftalen og hovedregler

    I min indeksaftale står der at udbetalingsperioden er 15 år, og at indekskontoen skal forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente i indbetalingsperioden og med en grundrente på 4 ¼ % i udbetalingsperioden.

    I ”Hovedregler for indexopsparingen.” defineres forrentningen som:

    ”Den forrentning, der overstiger grundrenten i indbetalingsperioden vil blive udbetalt i form af en forhøjelse af de årlige udbetalinger ud over den pristalsregulerede ydelse, hvorimod forrentning ud over grundrenten i udbetalingsperioden anvendes til forlængelse af udbetalingsperioden.”

    Definitionen viser at forrentningen altid skulle være højere eller lig med grundrenten. Såfremt pengeinstitutterne havde overholdt aftalen, ville udbetalingsperioderne aldrig skulle afkortes.

    I ”Hovedregler for indexopsparingen.” står der under indekstillæg, at der mindst skal hæves og udbetales en egenudbetaling fra indekskontoen, svarende til den udbetaling man havde fået, hvis kontoen i hele indbetalings- og udbetalingsperioden kun var forrentet med grundrenten.

    Staten administrerer ordningen

    Det er staten der skulle administrere ordningen, og de fastsatte hvert år, hvor meget hver kontohaver skulle indbetale det næste år. I starten var det Statens Administration, der forvaltede ordningen, men siden 2016 har det været Udbetaling Danmark.

    Siden 2020 har der ikke været nogen tilbage, der indbetalte til ordningen. I følge en sag i Højesteret havde Danske Bank i november 2022 ca. 5.400 indekskonti, og i 2022 havde banken 22,1 % af den voksne befolkning som kunder. Så måske var der mellem 18.000 og 30.000 pensionister tilbage i ordningen, som i november 2022 fik ydelser fra deres indeksopsparing.

    Hvert efterår viser Udbetaling Danmark på hjemmesiden for indekskontrakter, hvor meget der næste år minimum skal udbetales i pristalsreguleret ydelse pr indekskontrakt til alle, der får udbetalinger fra ordningen.  De månedlige indekstillæg pr indekskontrakt bliver vist i en tabel, der slås op i med fødselsår og oprettelsesår.

    Det minimumsbeløb der skal udbetales som egenudbetaling, bliver beregnet som differencen mellem indekstillægget og den månedlige minimumsydelse. I følge hovedreglerne for indekstillæg vil minimumsbeløbet være den udbetaling man havde fået, hvis kontoen i hele indbetalings- og udbetalingsperioden kun var forrentet med grundrenten.  

    Høje opsparinger fik ekstra indekstillæg og små opsparinger mister indekstillæg

    I de første mange år af ordningen, fik de ældste kontohavere udbetalt højere ydelser i længere tid end aftalt. I følge Ældre Sagen fik kontohaverne endog udbetalt statens indekstillæg i de forlængede udbetalingsperioder.

    I de seneste år er der til gengæld mange, der som ganske unge oprettede en indeksaftale i et pengeinstitut i årene 1966 til 1971, som har fået afkortet den aftalte udbetalingsperiode med flere år. De modtager kun statens indekstillæg i den faktiske udbetalingsperiode, og mister derfor flere års indekstillæg. Fordi min udbetalingsperiode blev afkortet med 5 år, gik jeg glip af udbetalinger på ca. 137.000 kr.

    Det er pensionister, der i det meste af deres arbejdsliv har indbetalt til en alderdomsopsparing, som bliver snydt for flere års pensionsudbetalinger.

    Årsagen til de afkortede udbetalingsperioder skyldes altid, at den faktiske forrentning i flere år har være lavere end den aftalte grundrente, og at egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskontoen i hele dens levetid er forrentet med grundrenten.

    Fra 1966 var grundrenten 4 ¼ %, og det er 1 % højere end for aftaler oprettet inden 1966, hvor grundrenten var 3 ¼ %. Derfor er differencen på den faktiske forrentning og den aftalte grundrente størst for aftaler oprettet efter 1966, og derfor bliver udbetalingsperioderne afkortet med endnu flere år. NB: Der kunne også tegnes indekskontrakter i forsikringsselskaberne, og her bliver udbetalingsperioden altid overholdt.

    Indekskonti bliver forrentet lavere end aftalt

    Staten (først Statens Administration og siden 2016 Udbetaling Danmark) har svigtet kontohaverne, når den ikke har sørget for, at pengeinstitutterne forrentede indekskonti som aftalt.

    Staten greb ikke ind, da forrentningen begyndte at blive lavere end grundrenten, og igennem mange år er forrentningen faldet, stadigvæk uden at staten har grebet ind. I januar 2021 forrentede Nordea indekskonti med 0,05 %, og denne lave forrentning var ifølge Nordea godkendt af Det Finansielle Ankenævn.

    I mange år hævede og udbetalte pengeinstitutterne egenudbetalinger, som blev beregnet ud fra den aftalte udbetalingsperiode, og det gjorde de også da beløbene begyndte at blive mindre end minimumsbeløbet. Så dengang blev de aftalte udbetalingsperioder altid overholdt.

    Egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskonti er forrentet som aftalt

    Men vistnok i 2011 greb finansministeren ind og pålagde pengeinstitutterne, at de skulle forhøje egenudbetalingerne, så de nåede op på minimumsbeløbet.

    Forrentning der oversteg grundrenten i indbetalingsperioden skulle i følge forrentningsreglen udbetales i form af en forhøjelse af de årlige udbetalinger. Men forrentningsreglen forudsætter at indekskontoen bliver forrentet med grundrenten i udbetalingsperioden.

    Kun store opsparinger har fordel af at vælge variabel grundrente som beregningsrente

    Da forrentningen havde været lavere end grundrenten i flere år, indførte staten en variabel grundrente (beregningsrente) for udbetalingerne. Udbetaling Danmark fastsætter hvert efterår næste års variable grundrente, som er meget lavere en den normale grundrente. 

    Udbetaling Danmark skriver følgende under menupunktet ”Hvad er grundrente” på hjemmesiden om indekskontrakter:

    1.    Grundrenten er ikke den samme rente, som din bank forrenter din indekskonto med. Din indekskonto bliver forrentet med bankens højeste indlånsrente, som godt kan være lavere end grundrenten. Er den faktiske forrentning lavere end grundrenten, bliver udbetalingsperioden forkortet, da udbetalingerne kun fortsætter indtil kontoen er tom.

    2.    Du kan vælge mellem den faste grundrente, som står i din kontrakt, eller den variable grundrente, som bliver fastsat af Udbetaling Danmark hvert år. Formålet med den variable grundrente er, at give mulighed for, at udbetalingsperioden kommer til at ligge så tæt på den aftalte udbetalingsperiode, som muligt.  

    Kommentar til punkt 1: der står i aftalen at indekskontoen skal forrentes med grundrenten i udbetalingsperioden, så i følge aftalen er det en fejl, når den faktiske forrentning er lavere end grundrenten.

    Kommentar til punkt 2: Valget har kun betydning for kontohavere, hvis indekskonti er forrentet så højt i indbetalingsperioden, at den høje opsparing kan erstatte en lav forrentning i udbetalingsperioden. Hvis opsparingen er lille, bliver pengeinstituttets beregnede egenudbetaling mindre end minimumsbeløbet, og hver måned skal egenudbetalingen forhøjes til samme minimumsbeløb, uanset om man vælger variabel eller fast grundrente.

    Pengeinstitutterne misinformerer kontohavere, som har små opsparinger

    Når pengeinstitutterne fortæller kontohavere med små opsparinger, at udbetalingsperioden tilnærmelsesvis kan overholdes, hvis de vælger variabel grundrente, misinformerer de kontohaverne.

    Kontohaverne bliver ligeledes misinformeret, når pensionsinfo viser, at ydelserne vil blive udbetalt i hele den aftalte periode.

    Begrundelser for at afvise klager og ændringer

    En souschef i Finansministeriet afviste mine ændringsforslag i juni 2023 og i april i år, og skrev at ordningen efter deres overbevisning er administreret i overensstemmelse med oprindeligt fastlagte principper.

    På internettet kan man finde klager både til Det Finansielle Ankenævn og til domstolene, og alle klager er blevet afvist. Afvisningerne begrundes eks. med at:

    ·         ”Grundrenten er ikke en minimumsrente, men kun en beregnings-/kalkulationsrente”. Kommentar: I flg. aftalen og reglerne er grundrenten både en beregningsrente og en minimumsrente.

    ·         ”Det blev besluttet, da indekskontrakterne blev oprettet, at udbetalingsperioden skulle afkortes, hvis mindstebeløbet ikke kunne udbetales i hele perioden”

    Eller

    ”Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.”. Kommentar: Hvis indekskontoen var forrentet som aftalt, kunne udbetalingsperioden ikke blive halveret eller afkortet med en tredjedel.   

    ·         ”Ankestyrelsen har godkendt forrentning med højeste almindelige indlånsrente plus en overrente”. Kommentar: I aftalen står der, at kontoen skal forrentes med højeste indlånsrente og en overrente i indbetalingsperioden, og den skal forrentes med grundrenten i udbetalingsperioden.

    ·         ”Aftalen er administreret korrekt efter loven” Kommentar: Forrentningen er ikke korrekt hverken ifølge aftalen eller loven.

    I sagen i Det Finansielle Ankenævn, som jeg nævner i mit første indlæg, bliver 15 år afkortet til 9 år og 2 mdr. Klageren havde en lille opsparing ved start på udbetalingen, og han fik under 200 kr. i rente i udbetalingsperioden. Men Vestjysk Bank blev frifundet, fordi der i indeksaftalen står, at udbetalingsperioden kan blive afkortet (søg efter ”fanke 513/2023” på internettet).

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)