Har en bank/virksomhed afgivet et tilbud, hæfter den for fejl i dette, forudsat at modtageren ikke indså eller burde indse, at der var tale om en fejl. Men det kan have betydning hvad der rent faktisk fremgår af tilbuddet og anden korrespondance mellem parterne. Nogen decideret bagatelgrænse for fejlskrift er der ikke.
Har man først betalt et beløb kan det blive vanskeligt at få beløbet retur ligesom man risikerer, at betalingen vil blive set som en anerkendelse af betalingspligten og/eller beløbets størrelse. Hvis de betaler, må det som minimum blive under protest – men husk, af hensyn til bevisværdien skal protesten ske skriftligt.
Når en kunde har en tvist men sit pengeinstitut, skal denne i 1ste omgang indbringes for instituttets klageansvarlige, hvilket også er forudsætningen for efterfølgende at klage til Det Finansielle Klagenævn (tidligere Pengeinstitutankenævnet). Kontaktoplysningerne på den klageansvarlige skal fremgå af instituttets hjemmeside.
Jeg foreslår, at de skriver til BR og meddeler, at beløbet IKKE vil blive betalt før sagen er afgjort af den klageansvarlige og/eller Det Finansielle Klagenævn og samtidig sender korrespondancen med BR til den klageansvarlige og spørger, om det kan være rigtigt, at de som kunder skal betale for bankens fejl?
Et autoritativt svar i sagen forudsætter, adgang til al relevant korrespondance i sagen. Det er derfor en god ide, hvis dine familiemedlemmer, inden sagen indbringes for Det Finansielle Klagenævn, kontakter enten den lokale advokatvagt eller en lokal advokat, medbringende sagens akter og for at få en bedømmelse af sagen.
