morsdreng

Når du vil låne penge skal du som udgangspunkt opfylde de krav som långiveren stiller, ellers risikerer du ikke at få lånet.

Søger du på nettet på ”pensionsoplysninger bank” dukker der flere hit op, bl.a. fra Jyske bank og Letpension, hvoraf fremgår, at kun forsikringsselskabet og hverken banken/bankrådgiveren må få kendskab til dine helbredsoplysninger. Det samme må gælde for Realkreditselskaber

Hvis bankens eller realkreditselskabets ønske om kunders helbredsoplysninger er, at de skal bruges til at frasortere evt. ”skrantende” kunder, vil det være i strid med gældende regler. Men der er intet usædvanligt i, at tilfredsstillende helbredsoplysninger er en betingelse for at kunne tegne en forsikring.

Enten er der tale om en fejl eller også indgår en forsikring hos Letpension i den løsning man har skruet sammen til dig. Det er ikke usædvanligt, at en långiver som betingelse for at yde et lån kræver tegning og pantsætning af en livsforsikring eller anden forsikring.  Men tag og spørg realkreditselskabet, som er den eneste som kan give dig et autoritativt svar.

Har du ret i, at der dagen før kun stod ca. 3.000 kr. på din konto og nu 19.000 kr. må der nødvendigvis være indsat/overført penge til din konto. Men når banken ikke kan se at der er noget galt, er den mest sandsynlige forklaring, at du husker forkert vedrørende dit tidligere indestående på ca. 3.000 kr.

Bruger du penge som fejlagtigt er overført eller indsat på din konto skal du naturligvis tilbagebetale pengene til den retmæssige ejer, men bankens forklaring tyder ikke just på, at der er sket fejlagtige indbetalinger.

Du kan få ”ro i sjælen” ved at undersøge de indbetalinger på din konto som fører til det nuværende indestående på 19.000 kr. Dem kan du se på din netbank eller ved at få banken til at sende dig et kontoudtog eller et skærmprint af de seneste bevægelser.

Et realkreditselskab/bank vil naturligvis IKKE udlåne penge baseret på husstandens fælles økonomi, når kun et medlem af husstanden hæfter for gælden. Man vil kræve at begge hæfter solidarisk for gælden, hvilket erfaringsmæssigt giver problemer, når og hvis en af parterne ønsker at komme fri af gælden, f.eks. fordi samlivet ophører.

En klar betingelse for at begge hæfter for gælden må være, at også begge står som ejer af ejendommen – alt andet er hensynsløst overfor den som hæfter for gælden uden at være medejer.

At du altid har drømt om at passe et par lejemål i København kan tyde på, at du har kendskab til udlejning og lejeloven, men er dette nu også tilfældet? Køb af ejendom med henblik på udlejning er IKKE for amatører og især ikke hvis det er en ejerlejlighed, hvor lejer stort set er uopsigelig. Det er muligt at indgå et tidsbegrænset lejemål som ophører om 8 år når I ønsker selv at flytte ind i lejligheden, men det forudsætter, at udlejer selv har beboet lejligheden inden lejemålet blev indgået.

Kan du i det hele taget finde en ejerlejlighed med passende størrelse og beliggenhe, som I vil flytte ind i om ca. 8 år til en pris på 2-2,5 million?

Du blander reglerne om arveforskud og ydelse af gaver til nærmeste familie sammen.

Arveforskud kan ydes til ægtefælle og børn, men IKKE til børnebørn, så længe deres far eller mor, som er din fars arvinger, er i live. Som ved gaver til nærmeste familie skal der ikke betales gaveafgift af de første 68.700 kr. der ydes. Af større beløb skal betales en afgift på 15%. Som det fremgår af ordet arveforskud, er der tale om et forskud som derfor skal  modregnes i den senere arv.

En gave ydes af godgørenhed og uden at giveren skal have nogen modydelse, det samme gælder afgiftsfri gave til den nærmeste familie.

Det følger af ovennævnte, at det din far reelt giver er afgiftsfrie gaver og IKKE arveforskud, som ikke kan gives til børnebørn, så længe deres far eller mor er i live. I mine øjne er det manglende respekt for gavegivers (din fars) ønske, hvis børnebørnene giver pengene videre til dig/deres forældre. Men da reglerne for gaveafgiftsfrie gaver under 68.700 kr også gælder ved gaver fra børn til forældre, er det muligt uden at skulle betale gaveafgift.

Når et pengeinstitut allerede for mere end 25 år siden ikke kunne nægte at oprette en NemKonto, fordi personen havde gæld andetsteds, til andre pengeinstitutter eller endda til det PI hvor kontoen ønskes oprettet, kan man naturligvis ikke ophæve en allerede oprettet NemKonto med samme begrundelse.

Reglerne om god skik for pengeinstitutter siger om spørgsmålet: § 15. Et pengeinstitut kan ikke uden en individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde, jf. stk. 2. Begrundelsen skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt medium. Af vejledningen om god skik fremgrå endvidere at nægtelse af at oprette en basal-indlånskonto, forudsætter en individuel saglig begrundelse. Indholdet af kriteriet »saglig begrundelse« skal forstås i overensstemmelse med Pengeinstitutankenævnets praksis på området. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kunden optræder anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder og/eller ansatte, eller hvis kontoen anvendes til ulovlige formål. Tilsvarende kan et pengeinstitut nægte at oprette en almindelig indlånskonto, hvis kunden ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at efterleve hvidvaskloven.

Betegnelsen basal-indlånskonto og basal-betalingskonto skyldes nyeste (EU) lovgivning på området, mens NemKonto er en ren dansk “opfindelse" som kan tilknyttes en basal-indlåns eller -betalingskonto.

Hvis du søger dit spørgsmål på internettet, får du følgende svar:

Et rentefradrag betyder, at du skal betale mindre i SKAT, hvis du betaler renter på en gæld. Oprindeligt er dette fradrag lavet med henblik på bolig- og realkreditlån, men du kan også få rentefradrag fra lån optaget hos private låneudbydere.

PÅ Bolius kan de finde købsomkostningerne for et hus til 950.000 kr. og udgifterne til en typisk hussalg. Omkostningerne oplyses til ca. 178.000 kr. og ca. 118.000 kr.

Under alle omstændighederne vil omkostningerne ved salg koste dig en væsenlig del af din nuværende egenkapital på 300.000 kr.  Svaret giver sig selv.

Ingen seriøs juridisk rådgiver vil anbefale en løsning, hvor din svigerinde kun får sin tvangsarv, mens din ægtefælle får resten under den forudsætning, at hun efterfølgende ”under bordet” videregiver søsteren hendes resterende ½-del ” af arven efter moderen. En sådan løsning er i strid med lov og ærbarhed, og vil derfor IKKE kunne behandles af domstolene, såfremt din ægtefælle måtte vælger at se bort fra ”aftalen” og slet ikke at videresende noget som helst til søsteren. At det også er tale om en gave, som der skal betales afgift af, er jeres mindste problem.

Ifølge dine oplysninger er det tale om ”småpenge” og hvorfor medvirke til en løsning, hvor arven forsøges holdt skjul. Båder du og din kone bør holde jer langt væk fra forsøg på omgåelse af arvereglerne og etablering af et kreditorskjul af din svigerindes fremtidige småarv I øvrigt kan der gå lang tid inden kreditorerne finder ud af at der er faldet en arv, hvis dette nogensinde sker.

Lad advokaten komme med sit forslag til en løsning. Hverken din kone – og slet ikke dig – bør blande jer i den fremtidige arv efter svigermor og hvordan denne evt. kan holdes skjult for svigerindens kreditorer.