morsdreng

Forum-svar oprettet

Viser 8 indlæg - 91 til 98 (af 98 i alt)
  • Indlæg
  • Tror du virkelig Banque de France, som er den franske centralbank/Nationalbank, tilbyder udlån til privatpersoner med bopæl i Danmark og benytter mail-adressen francebanque.e@gmail.com.  Bankens mailadresse er xxxx@banque-france.fr

    Du vil med garanti blive bedt om at betale nogle gebyrer og omkostninger forlods til “långiveren", men du vil aldrig få udbetalt noget lån. Du er på vej til at lave en alvorlig fejl.

     

    Udlægs dillemma

    in: Bankskifte #380485

     

    Udlæg foretages af en kreditor hvis gæld er misligholdt i håbet om, at udlægget en gang i fremtiden vil føre til betaling, f.eks. i forbindelse med ejendommens salg eller omprioritering. Det er den situation du står i nu. 

     

    Med en friværdi på 1,3 million i ejendommen har udlægshaverne en ringe lyst til at indgå afdragsaftaler med dig. De frygter også for, at du stopper med at afvikle gælden når du har fået din vilje og de har rykket for refinansieringen. 

     

    Udlæg hos en bankkunde viser, at denne IKKE overholder sine forpligtelser overfor andre kreditorer og betyder, at kunden i Finanstilsynets terminologi bliver OIV kunde, nogle Pengeinstitutter kalder det ”kritisk”. Intet fornuftigt PI ønsker at overtage problemkunder med misligholdte gældsposter og en sådan kunde vil også blive ”lagt på is” hos sit nuværende pengeinstitut. 

     

    At du først begynder at afdrage til en af udlægshaverne for at få denne til at rykke for din refinansiering viser, at du ikke hidtil har haft den store betalingsvilje. Med et månedligt rådighedsbeløb på over 20.000 kr. burde du ellers have betalingsevne. Under Bolig & Realkredit har du spurgt, om din bank kan modsætte sig en udlægshavers begæring af tvangsauktion over ejendommen – det fortæller også noget om din betalingsvilje. 

     

    Når du gennem flere år ikke har udvist betalingsvilje gør det forståeligt, at din bank nu ikke vil medvirke til finansiering af indfrielsen af dine udlæg. 

     

    I stedet for at efterspørge banken som er ”nemme” at have med at gøre bør du i stedet ”gribe i egen barm” og spørge dig selv, om dine handlinger eller mangel på samme gør dig kreditværdig og attraktiv som bankkunde i din nuværende eller i en ny bank. 

     

    Problemet er dit og kan kun løses af dig.

     

     

     

     

    En betaling gennem PBS (Pengeinstitutternes Betalingsformidlings center) nu Betalingsservice forudsætter, at der er lavet en tilslutningsaftale mellem dig og den bank hvor du har kontoen hvor betalingerne skal trækkes OG at du har indgået en betalingsaftale med den du skylder penge om, at denne må benytte Betalingsservice til at iværksætte betalinger fra dig. I øvrigt er det ikke alle virksomheder som er tilsluttet eller kan benyttet Betalingsservice.

     

    Når det drejer sig om et lån/gæld, er det de enkelte ydelser som trækkes via Betalingsservice. Om den du skylder penge kan og vil lade hele din skyldige gæld blive betalt via Betalingsservice er tvivlsomt.

    Banken hvor du fører din konto kan tilbageføre betalinger via Betalingsservice hvis du ikke har indgået en tilslutningsaftale med banken eller hvis der ikke er dækning for betalingen på din konto. Derudover vil overtrækket give skår i forholdet til din bank og kan betyde, at dine eventuelle aftaler med banken opsiges uden varsel pga. misligholdelse.

     

    Din plan om betaling af din gæld ved selvtægt svarer næsten til at trykke dine egne penge – og det er helt klart ulovligt og det samme kan være tilfældet med overtræk og misbrug af betalingsservice.

     

    En pant- eller udlægshaver kan begære tvangsauktion over en fast ejendom uden tilladelse eller accept fra for- eller efterstående prioriteter. Derfor kan banken ikke modsætte sig en tvangsauktion.

    En ejendom vil normalt kun blive begæret solgt på tvangsauktion hvis den pågældende panthaver vurderer, at man vil kunne få hel eller delvis dækning fra auktionsbuddet. Får den pågældende slet ikke del i auktionsbuddet, skal denne selv betale alle auktionens omkostninger, som ellers skulle betales af auktionskøberen udover auktionsbuddet. Denne regel er indført for at undgå, at en panthaver med prioritet udenfor ejendommens forventede salgspris begærer tvangsauktion af rent chikanøse grunde.

    Da en udlægshaver har prioritet efter realkredit- og banklån får denne sjældent noget ud af at begære den pantsatte ejendom solgt på tvangsauktion.

    Du kan finde mere om tvangsauktion på f.eks. Familieadvokatens hjemmeside,

     

    Inkasso.

    in: Privatøkonomi #380391

    Succeskriteriet for et inkassofirma er at tilgodehavendet inddrives eller at det lykkes at indgå en afviklingsaftale med skyldner/dig.

    Når du er end til inkasso er det fordi du ikke har betalt hvad du skylder og at den der har pengene til gode har opgivet selv at få dig til at betale. En vis effektivitet kan derfor være på sin plads, men der er grænser for hvad et inkassofirma kan og må. Om inkassofirmaets “aggressive" opførsel ligger uden for det tilladelige kan ikke afgøres på baggrund af dine oplysninger

    Du kan søge på EOS Solutions og derigennem finde ud af hvem de er.

    På dette link fra Forbrugerombudsmanden  https://www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad-gaelder/markedsfoeringsloven/regning-og-inkasso/inkasso/   kan du læse nærmere om hvilke regler der gælder og dine klagemuligheder. Hvis inkassofirmaet har overtrådt de gældende regler kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

     

     

     

    Du oplyser ikke om firmaet er personligt ejet eller et selskab (ApS, A/S eller IVS)

    En leaset bil er reelt lejet og tilhører derfor IKKE den som har leaset/lejet bilen. Dine kreditorer/dem du skylder penge kan derfor hverken få pant i eller foretage udlæg i en leaset/lejet bil. Er bilen leaset af et selskab, kan hverken selskabets eller dine private kreditorer “røre" bilen.

    Din oplysning om, at SKAT måske kan tænkes at lukke dit cvr-nummer kan tyde på, at det er firmaet/selskabet som har gæld til SKAT og har leaset bilen. Er det tilfældet kan SKAT, hvis du ikke betaler gælden eller indgår en afviklingsaftale, i yderste konsekvens begære selskabet konkurs, hvilket vil føre til at leasingkontrakten ophører, da konkurs er en ophævelsesgrund uden forudgående varsel og ingen ønsker at fortsætte lejeaftaler med et selskab under konkurs.

    Nærmere klan vi ikke komme det med de på oplysninger du har givet.

    Ved beskatning af ejendomsavance gælder den såkaldte “parcelhusregel" der betyder, at man ikke beskattes af en evt. fortjeneste/avance hvis man selv har boet i ejendommen.

    Indeståendet på bankkonto og kursværdien af værdipapirer indberettes til SKAT årligt pr. den 31.12. Det må fremgå tydeligt at de opgørelser som netop udsendes i disse dage.

    Din personskadeerstatning er indsat på en særskilt konto i banken. Du har anvendt en del af erstatningen til køb af hus, hvilket er tinglyst på ejendommen. Både indeståendet og huset er derfor kreditorbeskyttet. Selv hvis du søger kontanthjælp skal en beskyttet personskadeerstatning ikke modregnes i denne. Du bør derfor undersøge om du har ret i, at du som pensionist kan risikere at personskadeerstatningen modregnes i evt. offentlige ydelser.

    Det er derimod dine likvide midler som du kan risikere bliver modregnet i offentlige ydelser. At du kan ændre dine frie likvide midler til en personskadeerstatning og dermed gøre dem kreditorbeskyttet og undgå modregning i offentlige ydelser er en umulighed

    Pantsætter/belåner du huset er det ikke længere kreditorbeskyttet. Det samme gælder hvis du indsætter midler som ikke stammer fra personskadeerstatning på den særskilte konto i pengeinstituttet.

     

Viser 8 indlæg - 91 til 98 (af 98 i alt)