Jyden

Tak for oplysningerne.
Jeg havde også været ind og studere de sider du har været på. Og man må sige at man slet ikke får alle omkostningerne med.Og mange vil sikkert heller ikke kunne nøjes med afhetning af penge en gang om ugen. Så det vil løbe op og op og op. Men det er jo nemmere nfor forretningerne og knalde et kortgebyr på kunderne, det er mere synligt end alt den anden håndtering, der for en stor dels vedkommende er arbejdsløn og ikke så nemt at udspecificere.

Kære Rene Poulsen,

Nej det er nu ikke jer jeg har i tankerne, da I som du skriver redegør for de vildkår det er baseret på, så du skal ikke føle dig truffet. Ingen beskyldninger mod jer.

Når jeg har studeret rentetavler har jeg fundet flere jeg mener er vildledende – en af de groveste mener jeg er fra Sparekassen Østjylland der har 4 satser op til 100.000,
100.000 – 500.000, 500.000 – 1.000.000 , og over 1.000.000. Dette udelukkende for indekskonti.
Jeg nævnte ikke hvem det var, da der var flere “mystiske" rentetavler i mine studier efter en høj rente, men har ikke noteret dem alle ned.
Mybanker.dk. er en fantastisk hjælp, men jo ikke fuldkommen i alle henseender.
Så er der en række der har fælles renter for pensionskonti, og dem kan man ikke klantre for at for at der kan være høje beløb, da det jo kan forekomme på kapitalpensioner og ratepensioner m.v.

Det er iøvrigt forfriskende, at der er en pengeinstitutdirektør der tager del i debatten. Det sker desværre for sjældent.

Men det kan være I som en af de førende på indekskonti kan løfte sløret for, hvor høj en saldo, der faktisk i praksis kan være på en indekskonto. ? Hvis den kommer over 500.000 må jeg jo trække mine formodninger i mig igen.

Med venlig hilsen

Jyden

Slet ingen der kender til sådanne opgørelser ? eller ved noget om eksempler på hvad det f.eks. koster for forretningerne at håndtere kontanter.?

Til carlsjul. – Det er godt gået, vil jeg mene , til lykke med det. Det kan jeg ikke nå, selvom kontrakterne er flyttet nogle gange for at få højere rente.

De nye gebyrer for brug at kreditkort ser nu ud til at blive udskudt til 1. oktober, men de skal jo nok komme og blive større.

Er der nogen der kender til opgørelser over hvad det koste detailhandelen at håndtere kontanter –
levering af mønter fra banken
optælling og afhentning af kontanter i butikker af sikkerhedsfirmaer
eller levering i døgnboks
optælling i bankerne
opfyldning af kontantautomater af banker og sikkerhedsfirmaer og drift af automaterne
forsikring af kontanter
fejltælling af kontanter
tyverier og røverier af kontanter osv. osv.

Dertil kommer så trykning af sedler i Nationalbanken osv.

Spørgsmålet er som sagt om der er nogen der kender tal eller opgørelser af udgifter til kontanthåndtering ?

Hvis det kommer der til mener jeg faktisk at det er bankerne der har den største skyld i dette, det er jo dem helt uforståeligt har accepteret denne fridag i forhandlingerne. Det er selvfølgelig også uforståeligt at de ansatte kan komme med sådan et krav med alle de feriedage, omsorgsdage m.v. de allerede har i branchen. Men det siger måske noget om at finanssektoren befinder sig i sin egen osteklokke med mat glas og ikke kan se hvad der foregår i det omkringliggende samfund, hvor åbningstider i butikker m.v. bliver længere og længere. Men pengeinstitutterne tager åbenbart ikke sit elendige image alvorligt, og gør bare hvad der passer dem, og uden skelen til at der er et samfund der skal fungere.
Jeg har hele mit arbejdsliv været ansat i servicevirksomheder der har bemanding 24 timer 366 dage om året for at opfylde samfundets og kundernes ønsker. Men det behøver jo ikke betyde færre fridage mv. det er jo bare på andre tider man arbejder. Og det kan jo være smart nok, hvis man skulle få brug for at komme i et pengeinstitut der kan har kort åbningstid.
Jeg føler det er helt fantasitsk at det ikke er gået op for Finansrådet hvordan mange ser på dem, men det er som om de bare
stå og hyle “Vi klager til EU" hvis der er noget der går dem imod (F.eks. i Northern Rocksagen, eller i FIH/ATP sagen), og råbe “En bankrådgiver er en rådgiver" hvis der en en der er så formastelig og sige det er en “bankrådgiver" er en sælger, eller man skal have statshjælp/garantier hvis man er i vanskeligheder, men landmændene kan bare slå deres dyr ned !!! osv. – hvor er vi på vej hen med denne dobbeltmoral fra Finansrådet og pengeinstitutternes side. Man kan kun sige – tag en tudekiks og om ind i kampen.

I Jyllands Postens erhvervstillæg for lørdag den 4.juni 2011 (papirudgaven) er der en større artikel “Betalinger skal gå hurtigere". Heri siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl b.a. “Sandheden er, at bankerne tjener fedt på at holde forbrugernes og virksomhedernes penge i en slags limbo flere dage og over weekender og helligdage"

Markedsdirektør i Dansk erhverv kalder det problematisk.

Endvidere er der noget på FinansWatch for dem der har adgang til denne side.