Jyden

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 830 i alt)
  • Indlæg
  • Hej igen Rasmus,
    Skal dog lige oplyse at jeg 2 gange har været ude for at benzintanke med selvbetjening har oplyst inden tankningen at der ville være gebyr på kortet. Andre af de tanke der normalt tager gebyr har ikke taget gebyr.

    Det samme gælder Santanders nye “røde"kort. Jeg glæder mig over det, og vil ikke tænke nærmere over “teknikken". Der står vel på dit kort at det er “credit" og du har vel også op til 45 dages kredit.
    Det er fint at det de lover holder med hensyn til 0 gebyr. Det kniber mere for f.eks. SAS travel cash card – der ellers er forudbetalt mastercard, der kan man få de vildeste gebyrer, som var det et udenlandsk kreditkort.

    Du får en OCR kode – som på et “giroindbetalingskort" du kan benytte i din netbank. Fungerer upåklageligt.

    Norwegian Bank

    in: Privatøkonomi #221894

    Har lige fået tilsendt en “Erklæring K-Personer" fra Bank Norwegian der skal sendes til Skat. Af den fremgår det at jeg selv skal indsende de årlige oplysninger.

    Norwegian Bank

    in: Privatøkonomi #221828

    Bertelsen.
    Det tager 2 dage med en overførsel (bogføringsdato) men den registreres med rentedato den dag den pengene kontoen i mit danske pengeinstitut. Du får netbank hvor du kan følge saldo mv. , men udbetaling fra kontoen kan kun ske til din nemkonto.

    John N.
    Som “morsdreng" skriver tror jeg heller ikke du skal regne med hjælp fra din bank, hvis det ulykkelige skulle ske at den norske bank skulle gå nedenom og hjem. Der er ingen tvivl om at de danske pengeinstitutter hader Santander Bank, Banknorwegian, IKANObank m.fl. uanset at de måske siger at de synes konkurrence er godt. Det måtte jeg sande da Northern Rock i sin tid var i vanskeligheder. Da fik jeg meget mærkelige henvendelser fra Danske Bank – i øvrigt henvendelser/hentydninger osv. der ikke var i overensstemmelse med facts – om det var mod bedre vidende ved jeg ikke, men næppe, da jeg kender andre her i området der fik opringninger fra Danske Bank efter de havde flyttet indskud til Northern Rock, selvom Danske Bank udadtil ikke følte sig udsat for konkurrence. Det kan godt være man i øjeblikket ikke har samme interesse for indlån som dengang, men tiderne har det jo med at skifte interesse, så mon ikke der senere kommer interesse for indskud igen.

    Norwegian Bank

    in: Privatøkonomi #221818

    Den oprettes ved hjælp af Nem ID, og der kommer en mail efter ganske kort tid med oplysninger om den OCR indbetalingskode der kan benyttes ved indbetaling.

    Hvis du har et travel cash card kan jeg kun opfordre til at man følger med i gebyrerne der kan blive trukket i butikkerne – nogle steder bliver der ikke trukket noget, og det må være det rigtige, og andre steder bliver der trukket gebyr som var det et udenlandsk kreditkort, og gebyrer der ikke passer til den skiltning der skal være. Om det er kortindløsningsselskaberne der har lagt noget forkert ind ved jeg ikke. En medarbejder hos SAS kan på svensk ikke give nogen ordentlig forklaring. Måske skal man have fat i Forbrugerstyrelsen eller hvad de hedder nu om dage.

    Hej Kim Rasmussen
    Er Santander mastercard uden hævegebyer evt en mulighed ?

    Jeg ser det som positivt at få disse tilbud, selvom jeg ikke benytter mig af dem. Det betyder formentlig at du har et RememberMastercard med en rimelig limit at trække på, og det hænger ikke på træerne for alle idag. Tag f.eks. Danske Banks standardtilbud på 24/7 kontiene der er limit 10.000 kr. på Mastercard – noget man jo reelt ikke kan anvende til noget i forbindelse med bestilling af rejser, hotel forbrug osv. – men blot som et reservekort. Da ved jeg at Remembercard er mere large, men jeg er selv stoppet med at bruge deres tilbud om forhøjelse ved 70.000 kr., men det er da rart at have i baghånden hvis man står i udlandet og har brug for et større beløb. Nogle kan vel også anvende de rabatordninger der er i forbindelse med Remembercard. Mange Mastercard er jo bare et kreditkort uden fordelsydelser udover dem der ligger i Priceless citys systemet.

    Men at det skulle komme dertil at FIH ligefrem giver 1 % i bonus hvis man hæver sine penge havde jeg ikke lige set komme, men det er det tllbud de har givet for FIH højrentekonti med en nominel rente på 3,75 % og udløb i august 2015.(Men tilsyneladende kun disse på nuværende tidspunkt – så må vi se hvad der ellers kommer)

    Jyllands Posten beskriver forskellige måder fejllæsning kan ske på – og det skulle efter det oplyste ske ca. 1.500 gange om dagen at et kort læses forkert i den offentlige trafik i den engelske hovedstad, og der opstår card clash. Som eksempel nævnes at “Oyster Card, der er forudbetalt for en uge eller en måned, registreres ikke. I stedet trækkes pengene ved en fejl af det kontaktløse betalimgskort i tegnebogen, så turen reelt betales to gange"
    Jeg tog en brochure “Contractless travel" med hjem, og den giver gode tips.
    Tak for dine oplevevelser fra det virkelige liv., TobiasAK89

    Tak Tobias for oplysningen. Er lige kommet hjem efter nogle dage i London hvor jeg benyttede Oystercard, men næste gang vil jeg prøve med Mastercard så man ikke behøver “tanke op" mv. ( men jeg vil nok gemme Oystercard langt væk, så der ikke sker dobbeltbetaling som beskrevet i Jyllands Posten.)

    Af eventuel interesse for dem der ikke kun kører i limousine og taxa, men også kunne finde på at benytte bus eller undergrund mv., kan det oplyses at der i dag den 28.2.2015 i Jyllands Postens Erhverv Weekend er en hel side med 2 artikler under overskrifterne “Kontaktløs betaling i butikker kræver nye vaner af danskerne" og “Pas på dobbeltbetaling i Londons trafik". Jeg har her fået svar på nogle af de erfaringer jeg efterlyste.
    Artiklerne findes kun delvis på nettet.

    Hvis der skal hæves før udløb på tidsindskud, så kan man måske få dekort til at bortfalde eller nedsat, nu hvor FIH gerne vil af med kunderne. – det er da i al fald værd at høre om. Dekort er iøvrigt fradragsberettiget overfor skat.

    Hej JET 45,
    Ja, det er godt nok ved at være noget skidt – vi må følge hvad der sker rundt om i de kommende dage. SparNebel har været meget hurtige denne gang.

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 830 i alt)