PD 99

Michael afviser at svare på nedenstående spørgsmål, som han behændigt svinger sig op til at betegne som “politiske".

Michael må åbenbart have overset at det er ganske normalt og relevant at fortolke lovgivning/regler ud fra reglernes FORMÅL – hvilket Finanstilsynet endda selv klokkeklart skriver i den ovenfor linkede afgørelse.

Så jeg imødeser derfor fortsat svar:

1) Det kan være vanskeligt at klare sig uden en lønkonto/Nemkonto, hvilket er baggrunden for reglerne. Men hvilket uafviseligt og beskyttelsesværdigt “behov" har man som normal lønmodtager for at sætte KONTANTER IND på en EKSTRA konto? Kan man ikke overleve særdeles glimrende uden en sådan ekstra konto, f.eks. ved at bruge den eksisterende Nemkonto?

2) Findes der nogen som helst regel, der har til FORMÅL at hjælpe privatpersoner med at kunne sætte kontanter IND på en ekstra konto, UD OVER Nemkontoen?

3) Hvad skulle den samfundsøkonomiske fordel være hvis private virksomheder blev pålagt at være tvunget til at tabe penge på kunder som trådstarter, UD OVER hvad der er nødvendigt for at trådstarter kan modtage løn mv.?

Hvis Michael fortsat ikke ønsker at forholde sig til formålet med reglerne, er han selvfølgelig velkommen til igen at kalde spørgsmålene “politiske" – men så må han have overset indholdet af Finanstilsynets afgørelser og ganske megen anden juridisk læsestof generelt set.

Jeg har aldrig påstået at den linkede afgørelse skulle være “magen til" den aktuelle situation.

Som jeg allerede har antydet ovenfor er afgørelsen alligevel særdeles interessant, fordi det tydeligt fremgår at Finanstilsynet her tolker i forhold til FORMÅLET om netop at kunne MODTAGE løn mv.:

“Det er Finanstilsynets vurdering, at kravet i § 12 i god skik bekendtgørelsen om, at pengeinstitutter skal oprette en indlånskonto, skal fortolkes i forhold til bestemmelsens FORMÅL, som fremgår af vejledningen til god skik bekendtgørelsen: Retten til en almindelig indlånskonto gælder alene for privatkunder, idet de som lønmodtagere eller modtagere af offentlige ydelser har behov for en konto for at kunne MODTAGE LØN og andre ydelser."

Med præcis samme begrundelse kunne man afvise oprettelse af en ekstrakonto til dovne forbrugere, der gerne vil have Nemkonto i én bank, men heller vil sætte penge IND i en anden bank.

Jeg imødeser fortsat gerne svar herpå:

1) Hvilket “behov" har man som normal lønmodtager for at sætte kontanter IND på en konto? Kan man ikke klare sig uden dette?

2) Findes der nogen som helst regel, der har til FORMÅL at hjælpe privatpersoner med at kunne sætte penge IND på en konto?

Michael har citeret bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, med tilhørende vejledning. Fra Michaels citat skal jeg fremhæve:

“Bestemmelsen […] giver IKKE en egentlig civilretlig kontraheringspligt."

“Indholdet af kriteriet »saglig begrundelse« skal forstås i overensstemmelse med Pengeinstitutankenævnets praksis på området. Retten til en almindelig indlånskonto gælder alene for privatkunder, idet de som lønmodtagere eller modtagere af offentlige ydelser HAR BEHOV FOR EN KONTO FOR AT KUNNE MODTAGE LØN OG ANDRE YDELSER her i landet."

Hvorfor i al verden skulle banken så ikke kunne afvise trådstarter med den “saglige begrundelse", at han har oplyst, at han allerede HAR fået dækket sit behov for en konto til at modtage løn mv., og han har oplyst at kontoen i den ekstra bank IKKE skal anvendes til at modtage løn mv.?

Bestemmelsen må vel skulle forstås i sammenhæng med det angivne FORMÅL – at kunden kan modtage løn – og det fremgår jo tillige at der IKKE gælder “en egentlig civilretlig kontraheringspligt". At bestemmelsen skal fortolkes i forhold til formålet, er ligeledes Finanstilsynets vurdering jvf. tidligere afgørelse, hvor Finanstilsynet accepterer at en bank afviser at oprette en opsparingskonto.

Og beklager det følgende ideologiske indslag, men det er da i øvrigt ikke videre samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt hvis private virksomheder pålægges at være tvunget til at tabe penge på kunder som trådstarter, UD OVER hvad der er nødvendigt for at trådstarter kan modtage løn mv.

@ Michael

Har du læst trådstarters indlæg, hvoraf det fremgår, at han IKKE ønsker en lønkonto (hvor der går løn ind)?

Her er hvad trådstarter skrev:

“Jeg har ikke tænkt mig at bruge kontoen til andet end som en backup, hvor jeg kan sætte checks og kontanter ind og så administrere den med netbank."

Det lyder ikke som en lønkonto.

Nu mangler du vel blot at sammenligne Ree med Hr. Schwann?

Ej, det er gas 😉

Efter at have læst denne tråd: Det er utroligt så fjendtlige NOGLE dårlige betalere tilsyneladende kan blive, når de får gode råd.

Men vi andre bør selvfølgelig indse, at det aldrig er de dårlige betaleres skyld, at de ikke har overholdt en låneaftale, men altid nogle andres skyld. Regeringens skyld. Samfundets skyld. Vejrets skyld. Osv…. 😉

Kan vi ikke snart få indført noget basal økonomi-undervisning i folkeskolerne, så lidt færre indgår låneaftaler, de ikke formår at overholde. Gerne suppleret med undervisning i “personligt ansvar".

Dårlige betalere burde i øvrigt være GLADE for at RKI findes – ellers var nogle af dem måske kommet endnu længere ud.

Gode betalere bør ligeledes være glade for at RKI findes – ellers ville de måske skulle være med til at dække tabene indirekte gennem højere priser/renter over for andre.

Og nej, jeg arbejder ikke for RKI. Jeg har blot i flere år læst med her om alle disse dårlige betalere, der har så ondt af dem selv. Nul medlidenhed herfra. De skulle hellere lære at tage ansvar, arbejde noget mere, tage et ekstrajob, og skære ned på tant og fjas. Nogle af dem gør måske også en indsats, men langt fra alle.

Vil det stadig være en god ide at vente med at binde penge til efter 1. oktober?

Nogle har jo ment, at indlånsrenten burde stige hen mod udløb af bankpakke 1.