PD 99

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 180 i alt)
  • Indlæg
  • Jeg er ligeglad med om FIH kræver negativ rente på en konto, der reelt ikke skal bruges til andet end “transit".

    Men det irriterer mig når Ritzau og deres dovne kunder fejlagtigt hævder at kontoen svarer til en lønkonto.

    DR/Ritzau har svært ved at forstå at FIH ikke er noget normal bank:

    “Dag-til-dag-kontoen er bankens “obligatoriske anfordringskonto" uden binding og vil for privatkunder være at betragte som en lønkonto."

    http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/02/06/123507.htm

    FIH har vist aldrig tilbudt lønkonti. Mærkeligt at venstreorienterede journalister vil hjælpe bankerne med at få forbrugerne til at tro at negativ rente på “lønkonti" er indført.

    (Det kan godt være at det kommer, men hvorfor hjælpe det på vej?)

    Banken er sandsynligvis forpligtet til at opbevare oplysningerne i 5 år. Men ikke nødvendigvis forpligtet til at give god service…

    I min netbank (i en bank der bruger datacentralen SDC) kan jeg selv sagtens se detaljer fx på 4 år gamle posteringer, herunder også hvilket kortnummer der er anvendt (første 6 cifre og sidste 4 cifre af kortnummeret)

    Men Nordea er muligvis lidt tilbagestående, også teknologisk 🙂

    Men for at gøre en lang historie kort, så oplyser Coop på forespørgsel at Nemkonto-ændring ikke sker automatisk ved tilmelding, men at nye kunder selv skal ændre det, hvilket angiveligt kan ske (bl.a) via Coop’s netbank.

    Banker består ikke kun af jurister, der tænker som dig. De har naturligvis også folk til at automatisere og optimere processer.

    Hvis der i et tilmeldingsforløbet tages stilling, så er det nok mest sandsynligt at der kun ændres NemKonto for dem, der ønsker det. Det skyldes netop (helt eller delvis) automatisering af processerne.

    Hvis der ikke tages stilling, så mangler vi viden om hvad Coop har tænkt internt. Måske har juristerne i banken være kloge nok til at forhindre automatiseret NemKonto-ændring. Men måske har nogle procesoptimeringsfolk (bevidst eller ubevidst) ignoreret juraen, hvis fx 90% af kunderne reelt ønsker NemKonto-ændring. Sidstnævnte kunne være ud fra en betragtning om hvad der er billigst at håndtere, også selv om der kunne komme klager og sager ud af de sidste 10%. Det vil måske være et uheldigt valg, men umuligt er det ikke.

    Nu har jeg prøvet at skære det ud i pap, så selv du burde kunne forstå at verden ikke kun er befolket af jurister.

    @thsv
    “Kunne være" og “er" er ikke det samme. Hvis du læser citatet sammen med sætningerne lige før, kan du se grundlaget for betragtningen. Med mindre det er vigtigere for dig at trolle, for så kan I bare fortsætte i samme spor.

    Jeg gentager også gerne følgende, i håb om at nogle kan svare konkret på dette:

    Jeg har dog ikke været gennem et “tilmeldingsforløb" hos Coop og ved ikke om kunden heri rent faktisk bliver bedt om aktivt at tage stilling til Nemkonto-tilknytning eller ej. Men det ved du måske?

    At der ikke er “falske citater" kan enhver jo se. At du kommer med den slags beskyldninger viser blot dit trolleri. Fint nok hvis du bare er en 1.års jurastuderende der tror at regler er det eneste interessante. God fornøjelse med det fremover.

    @morsdreng

    Haha – mangelfuld argumentation – den var sjov. Vi tager lige et citat fra dig, der siger alt:

    “regler udelukker at det kan ske"

    @thsv
    Jeg har aldrig påstået at Coop stiller som “krav" at Coop-kontoen er Nemkonto. Du overfortolker hvad jeg faktisk skriver.


    @morsdreng

    Du har fortsat ikke indset at regler ikke forhindrer at det kan ske. Der er mange ting, der ikke er tilladt, men som alligevel sker. At regler og love gør at noget kan rettes eller evt. straffes efterfølgende, er ikke tilstrækkeligt. Spørgsmålet er ikke hvad reglerne er, men hvordan Coops procedurer er indrettet – og det har ingen endnu kunne oplyse.

    @morsdreng:

    “Hvorfor skulle en bank, som kunden retter henvendelse til for at få oprettet en konto et andet sted end hos sin hovedbankforbindelse, på eget initiativ og uden aftale med kunden tilmelde denne konto som kundens NemKonto?"

    Mit bud: Fordi Coop markedsfører Coop-kontoen som en konto til den daglige økonomi, og Coop’s kunder derfor i langt de fleste tilfælde må antages at ville have den som NemKonto. Derfor kunne Coops procedurer meget vel være indrettet sådan at NemKonto-tilknytning var et standardvalg, dvs. at manglende Nemkonto-tilknytning krævede en ekstra indsats fra en medarbejder.

    Jeg har dog ikke været gennem et “tilmeldingsforløb" hos Coop og ved ikke om kunden heri rent faktisk bliver bedt om aktivt at tage stilling til Nemkonto-tilknytning eller ej. Men det ved du måske? Eller gætter du bare?

    Det er fint nok hvis du er ligeglad med risikoen, men du må leve med at andre kan have en holdning, der er anderledes en din.

    Tak. Det vil sige:

    – BS-aftaler kan ikke flyttes i praksis, i den beskrevne situation. Fint.

    – Nem-konto KAN flyttes af Coop. Her ligger der en risiko. At der foreligger en PI-ankenævns-kendelse viser vel at det faktisk er sket i praksis. At noget ikke MÅ ske, er ikke det samme som at det ikke KAN ske. I virkelighedens verden findes der jo “fejl" – det kan IKKE afvises som ren teori. Der findes også masser af love og domme mod vold, tyveri osv. – alligevel sker den slags stadig.

    Nogen bud på mit punkt 1 og 2 lige ovenfor?

    Hvad nu hvis Coop ved et uheld eller som standard

    1) gør den nye Coop-konto til Nem-konto
    2) “trækker" Betalingsservice-aftaler via Nets fra den gamle bank over til den nye konto

    fordi Coop “tror" at kunden ønsker det (selv om kunden ikke beder Coop om det)

    Så opdager den gamle bank det vel?

    (Trådstarters helt lovlige motiv kunne være at beholde en helkundestatus i en eksisterende bank, og alligevel benytte Coops bedre vilkår på enkelte produkter. Dette motiv er IKKE ulovligt, men kan selvfølgelig have nogle konsekvenser i forhold til aftalen med den oprindelige bank. Men se bort fra det – det spørger trådstarter jo IKKE om)

    Trådstarters eneste lille håb: Få fat på en journalist.

    Juridisk er der nok intet at komme efter, men måske kan offentlig omtale og moralske betragtninger få banken på andre tanker.

    Banken har jo bevidst designet produktet til at give et “frafald", dels ved at gøre det til et ihændehaverbevis, dels ved tilsyneladende at undlade yderligere rentetilskrivning efter de 5 år.

    Desuden ser det ikke for smukt ud at banken afviste den (den gang) gyldige krav i 2007 (selv om banken naturligvis vil benægte det, og trådstarter ikke kan bevise det)

    Selv om forældelsesloven giver banken mulighed for at afvise kravet, så behøver banken vel ikke at bruge denne mulighed.

    Trådens morale: Når bank-ansatte, brugtvognshandlere og lignende mundtligt afviser et krav, skal man ikke vente yderligere 7 år med at gøre noget.

    Dronninglund-gebyrer:

    Ved netbank:
    Netbank 75 kr. pr år
    Kontogebyr, pr. kvartal 25 kr. = 100 kr. pr. år

    Uden netbank:
    Kontogebyr, pr. kvartal 25 kr. = 100 kr. pr. år
    Opgørelse af konto, ved overførsel til andet pengeinstitut 65 kr.
    Kontoudskrift ved opgørelse af konto, ved overførsel til andet pengeinstitut 25 kr. (bliver nok afsendt/opkrævet med mindre man husker forinden eksplicit at fravælge den)

    Kilde: http://dronspar.dk/pictures_org/Dronninglund%20Sparekasse%20-%20Serviceydelser.pdf

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 180 i alt)