gebyrjagten

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 63 i alt)
  • Indlæg
  • Hvad er en struktureret fordring så:

    side 9: Strukturerede fordringer er et prukdukt, der består af en fordring, for eksempel en obligation kombineret med en option, hvis afkast afhænger af udviklingen på et eller flere underliggende aktiver. De underliggende aktiver er typisk, aktier, aktieindex, valuta, råvarer, renter med videre.

    ETF’er er kopier af index eller en flok aktier! og må anses for at være strukturede produkter, men da jeg kiggede på BEREGN SKAK idag, stod rubrik 346 umiddelbart efter rubrik 38 og derved er det også korrekt at det er kapitalindkomst. Jeg siger bare at man skal anvende rubrik 346 til at opgive det med, idet rubrik 30-38+346 alle er kapitalindkomst.

    At obligations ETF’ere skal opgives som renter tror jeg ikke på, men dokumenter gerne fra SKAT eller anden pålidelig kilde.

    ok Jeg har SKATs brochure her: Finansielle kontrakter! en 16siders folder om beskatning af Finansielle kontrakter. Disse er defineret ved.

    – Terminsforretninger
    – Strukturede fordringer
    – Swaps
    – Optioner
    – CFDkontrakter
    – Certifikater
    – Futures

    Læg mærke til ETF eller ‘Exchange trade funds’ ikke står der. Så er det alligevel ikke sikkert at det er rubrik 346, men snarere lagerbeskattet kapitalindkomst nr 38

    Finansielle kontrakter
    Dato for offentliggørelse 27 mar 2013 07:31
    Serienummer P nr. 111
    Resumé
    Vejledningen handler om de skattemæssige regler for finansielle kontrakter, der gælder for lønmodtagere, pensionister og selvstændigt erhvervsdrivende.
    Hvad er nyt?
    Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal fra 2012 indberettes i ny rubrik på selvangivelsen – rubrik 346.
    Du har endvidere mulighed for i ny rubrik 87 på blanket 04.055 at tilkendegive, om du ønsker, at tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter skal modregnes i din egen gevinst på aktier, optaget til handel på et reguleret marked. Er du gift, har du mulighed for at vælge, at du ønsker det resterende tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter overført til din ægtefælle.

    AHA opgives i rubrik 346 kan man modregne med katier i rubrik 87, AHA

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=333&chk=209571

    Hvor har du det fra leo?

    ETFere beskattes som finansielle instrumenter og yderligere lagerbeskattes hvis man tror på skattevæsenets oplysninger

    Man anvender rubrik 346 til at opgive tab/gevinst af ETFere

    Det er hvad jeg får ud af det:

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2090897&chk=209571 og den er fra 2012

    ETF’ere anses for at være et finansielt instrumkent og ikke en aktie eller en investeringsforening.

    Men jeg har fundet oplysninger dig giver dig ret LE0, men de er fra 2010, som fx denne her http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1897495

    Folk spørger om inv.foreninger i aktier, derfor mit svar, men det er fuldstædigt rigtigt at en anden løsning er en portefølje med flere aktivklasser via ETF’ere, som fx

    10% emerging markets obligationer
    10% high yield dobligationer
    10% IG obligationer
    10% realkredit
    60% aktier (europa, asien, danmark, japan, emerging markets, USA)

    men den løsning praktiserer begyndere ikke alligevel. men ok

    En alternativ løsning er at købe en inv.foreninger, der er balanceret som der er masser af og giver 4-6% pa. Find dem på Morningstar.dk

    Man kan åbenbart ikke linke til MYBANKERS egne sider, men så jeg prøver jeg uden www

    mybanker.dk/debat/privatoekonomi/7371-udvaelge-etf-ere-til-pensionsinvestering

    Hvis det ikke lykkes hedder emnet udvaelge-etf-ere-til-pensionsinvestering på side 4 eller 5 i denne kategori

    http://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/7371-udvaelge-etf-ere-til-pensionsinvestering

    Dette er linket hvor opsparing diskutteres ominv.foreninger eller ETF’ere, der er billigere i administration men til gengæld følger de kun et eller andet index, mens aktive inv.foreninger (= høj active share) typisk er bedre end benchmarks. Til gengæld er der ikke ret mange af dem og de bedste tilhører IKKE bankerne, men derimod dedikerede inv.foreninger.

    MORNINGSTAT.DK er et udemærket sted at søge de bedste inv.foreninger.

    De bedste inv.foreninger er (med lav risiko, høj risikospredning, lave standardafvigelser og outperformende over flere år, der ikke er lande og sektorspecikke?

    Bankinvest globalt forbrug (18,69% pa. på år)
    Nielsen global value (11,69% pa på 5 år)
    Maj Invest aktier (10,62% pa på 5 år)
    Valueinvest global (9,67 % pa på 5 år)
    Stonehenge gloval value (12,27% pa på 3 år)
    BLS invest globale aktier (18,09 % pa på 3 år)

    De er fundet via morningstar.dk og det er altså de aktive inv.foreninger. 95% af inv.foreninger er passive (også dem der kalder sig aktive, idet de mere eller mindre følger et landeindex)

    Oplysninger er copy fra en anden tråd men indholdet er mit eget alligevel men tråden

    http://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/7371-udvaelge-etf-ere-til-pensionsinvestering

    kommer ind på det samme

    IGEN: læser MYBANKER med her ?

    I så fald er der meget at spare ved at vælge lave depotomkostninger – og vi taler om 10000vis af kroner idet nogen banker (nordnet, saxobank) slet ikke tager gebyr for depot, herunder årligt gebyr, ændringsmeddelelser, VP-gebyr etc.

    Det er meget vigtigere end indlånrente på diverse konti.

    Et oplagt sted at spare mange tusinder.

    Du betaler først skat når du realiserer dine aktiegevinster med mindre du kører med lagerbeskattede indexforeninger, som fx ETF’ere der har betydeligt lavere omkostninger, nogen ned til 0.1%, modsat danske inv.foreninger der har ½-4% i omkostninger pr år.

    Men høje omkostninger er ikke nødvendigvis en ulempe, idet nogen inv.foreninger ikke alene har de højeste omkostninger, men samtidigt højest afkast. fx BLS danmark og BLS GLOBAL, der performer – set over flere år – langt bedre end indexforeninger og benchmark. Kvalitet koster!

    Og hvis man ikke tror på dette eller kan gennemskue at nogen porteføljemanegers bare ER bedre end andre, så er det en god idé at vælge indexfonde, hvoraf VANGUARD er de billigste med omkostninger ned til 0,1% og iøvrigt blandt en af verdens største udbydere af indexfonde – også målt på indskud.

    http://www.blscapital.dk/portefoljer/globale-aktier/afkast-globale-aktier/
    http://www.blscapital.dk/portefoljer/danske-aktier/afkast-danske-aktier/

    Men til det opr. spørgsmål, så stiger aktier 7-8% om året set over mange år. Og bolig omkring inflationen set over mindst en generation, så aktier hvis du vil investere. Tilgengæld er aktiegevinst skattepligtigt, hvilket boligafkast ikke er, men selv efter skat (28-42%) giver aktier mere i afkast.

    Næppe, for virksomheder kender vel ikke deres fremtidige datoer for generalforsamlinger eller datoer for meddelelse for årsregneskab flere år frem i tiden. Finanskalendere er oftest kun ½-1 år frem tiden. Derudover kendes størrelsen af udbyttet ikke og næppe identisk med sidste års udbytte da det afhænger af overskuddet og villigheden til at betale udbytte.

    Det er individuelt.

    Derfor kan det godt være, at mange udbetaler udbytte om foråret i forbindelse med generalforsamlingen.

    Investeringforeninger er næsten altid feb-maj.

    Indenlandske er ligeså vigtigt, enig.

    Ja ja man kan undersøge det selv, men MYBANKER er her for at systematisere det hele. Derfor mit foreslag

    Vil MYBANKER overveje om det er en god ide at samle gebyrer ind for depoter, for det er noget der virkeligt tæller og gør en forskel.

    Har andre læsere andre foreslag ?

    Bank til unge?

    in: Privatøkonomi #201430

    ja det er hurtigere at anvende hjemmesider.

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 63 i alt)