Men de de resultater man får der, er da godt nok meget misvisende, da renterne angivet for mange af bankerne ikke findes i virkeligheden og beregningen af rente omkostningerne er direkte forkerte.
Kære DKstyle
Jeg står uforstående overfor dit indlæg, og undtagelsesvist vil jeg foretage en besvarelse i vores debatforum, da jeg normalt korresponderer via mail.
Satserne opdateres hele tiden. Og for at tilbagevise dette, så vil jeg lige kommentere dit indlæg:
Spar Nord:
Gå ind på Spar Nords rentetavle og kig under note 5, hvor der står: ”Stjernekunder med et forretningsomfang på over 250.000 kroner tilbydes en Friværdikonto til 4,10%, når kontoen sikres ved ejerpantebrev på minimum samme størrelse som kredittens maksimum, og er lyst som 1. prioritets pant. Debitorrente 4,16% – årlige omkostninger i pct. 4,35%” Altså tager du fejl ang. Spar Nord.
Pensam Bank:
Pensam Bank har knækrente for deres boliglån. D.v.s ved 0-80% belåning er den pålydende rente 4,90% og ved 80,01-100% er den pålydende rente 6,5%. Optager man således et lån med f.eks. 90% belåning, så får man den lave rente (4,9%) ved 0-80% belåning og ved de sidste 9,99% belåning får man en rente på 6,5%. Derfor er dit regnestykke forkert, da du vælger den høje rente af hele lånets størrelse, og vi retter ikke noget hos os.
Søby-Skader Halling Sparekasse:
Hvis du går ind på Søby-Skader Halling Sparekasses hjemmeside og ser på deres rentetavle, så er der på “Boliglån"et angivet ved op til 80% belåning en pålydende rente på 6,75% (debitorrente 6,92%) og ved over 80% belåning en pålydende rente på 7,75% (debitorrente 7,98%). Denne sats har faktisk været gældende siden 1. november 2011 – om end af deres rentetavle sidst er ændret pr. 1. juli 2012. Og medmindre jeg er meget blind, så kan jeg altså ikke finde de 5,75%, som du siger findes som rente på vores site.
Manglende mail-besvarelse:
Jeg forstår ikke, at du ikke har fået svar på en mail, som du skulle have sendt til os. Hvis det er muligt kan jeg så få dig til at maile mig om datoen for hvornår, du har sendt den til os evt. at genfremsende den til mig. Så vil jeg undersøge blandt dem, der tager sig af vores e-mails, som er sendt til info@mybanker.dk, hvad der måtte være sket og hvorfor. Send din mail til mig på ea@mybanker.dk.
Selvfølgelig er ingen ufejlbarlige – og det er vi heller ikke. Men vi gør en stor indsats for at satserne på vores site er korrekte og opdaterede. Så send gerne en e-mail til info@mybanker.dk, hvis du ser satser, der efter din opfattelse er forkerte.
Med venlig hilsen
Elisabeth Arendt
Partner hos Mybanker.dk