Tove Nielsen

Forum-svar oprettet

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Jens Hjarsbech
    Indlæg
  • Kan kun tilslutte mig, at investering i udlejningsejendomme ikke er for amatører. Man skal ikke blot være godt inde i lovgivningen vedrørende udlejning, men man skal også forstå, at de investerede midler ikke kan betragtes som likvide, da det er en langsom proces at få frigjort pengene igen. Om ejendommen falder eller stiger i værdi har kun betydning, hvis man har behov for at sælge eller omlægning/refinansiering af lån. Men et salg på et dårligt tidspunkt kan betyde store tab, og ikke kun begrænset til det investerede beløb, for man hæfter jo også for realkreditlånet.

    Efter lovændringen vedrørende forældrekøb er det min oplevelse, at bankerne har strammet op omkring udlån til investering i boliger.

    Min bank sagde:

    – Max 60 % belåning med realkreditlån, baseret på en salgsvurdering af ejendommen som udlejet, d.v.s. lavere end almindelig handelspris.

    – Ingen mulighed for afdragsfrihed. Belåningen afhænger af, at der opstilles et budget, som kan rumme afdrag på et fastforrentet lån.

    Hensigten er nok at gøre en indsats mod det glohede boligmarked i de store byer. Under alle omstændigheder ville jeg være tilbageholdende med at investere i ejendomme lige nu, for der er rentestigninger på vej, og boligboblen risikerer at briste inden for de næste år.

     

     

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)